Ærø kommune havde skader for 22 millioner kr, mens Svendborg havde skader for 1 million kr efter stormfloden i 2023. Men Svendborg er med sine mange boliger og erhverv langt vigtigere end et skrumpende ø-samfund.
Kontakt
Derfor er det Svendborg der får del i de 900 millioner, som Folketinget nu har bevilget til vand-sikring.
Selvom skaderne er værst i UdkantsDanmarks kystområder, går der mindst til Ærø og andre fattige kommuner, for her bor få og erhvervslivet er lille. Det viser en analyse fra Kommunerens Landsforening og Realdania-fonden, som Danmarks Tekniske Universistet har udarbejdet.
Det spejler sig også i de 1,9 milliarder kr, som Folketinget nu giver til kystsikring frem til 2029 - her er det hovedsageligt bycentre der prioriteres.
Problemet for Ærø, og andre, er, at det ikke er vitale dele der går tabt for Danmark - på Ærø var skaderne, banalt sagt, bare badehuse, bunker af store sten til kystsikring, 2 km asfaltvej og nogle grusstier.
At stormfloden så kostede 3.700 kr per indbygger i Ærø kommune og bare 17 kr per indbygger i Svendborg kommune er en anden sag.
Men det vil være enormt dyrt, i milliardklassen, at sikre Marstal og resten af det lavliggende Øst-Ærø, så her vil staten istedet prioritere pengene til hvor der bor mange menmnesker - og det er ikke på Ærø.
Se analysen HER.
Skader
Skaderne på Ærø var koncenreret om 11 steder:
1. Urehoved i Ærøskøbing: Vej
2. Strandvejen i Marstal: Vej og kystsikring
3. Borgnæs Møllevej i Borgnæs: Vej og kystsikring
4. Havsmarken på sydøstlige Ærø: Vej og kystsikring
5. Marstal Lystbådehavn.
6. Ærøskøbings færgehavn
7. Ærøskøbing lystbådehavn
8. Eriks Hale i Marstal, kystsikring
9. Drejet-vejen, Kystsikring og vej
10. Nevrestien: Stianlæg
11. Øhavsstien: Stianlæg.
