Af Ærøs 6 vaccineområder, sognene, er der færrest færdigvaccinerede i Tranderup med 43 %, mens Ærøskøbing topper med 59 %. Det fremgår af dagens tal fra Statens Serum Institut.
Den hidtidige tilslutning til at blive vaccineret er markant lavere i landsognene på Ærø, end i bysognene. Og det er ikke afstanden til vaccinecentret der afgør det, for vaccinationen foregår i Rise, og her er tilslutningen næstlavest:
Færdigvacccinerede
Ærøskøbing 59 %
Marstal 54 %
Bregninge 52 %
Søby 50 %
Rise 49 %
Tranderup 43 %.
Det ser dog ud til, at folk i Tranderup blot har været lidt langsomme, for rigtig mange har nu booket tid til 1. stik, det viser en helt ny sogneopgørelse. Se hele landet på Berlingske.
Statens Serum Insitut er begyndt at vise vaccinetilslutningen i de enkelte sogne, så den lokale kommune kan vælge at gøre en indsats, for at få flere i et bestemt område til at lade sig vaccinere.
Speeder op
Ærø er nu i top 3 af kommuner hvor flest har startet vaccinationen med 68 %, for en uge siden lå Ærø kun som nr 6 med 63 %. Det spejler, at de mange som har folkeregister-adresse på øen, men bor andre steder i dagligdagen, nu ankommer på sommerferie. Og får deres 1. stik.
Der er 4.067 personer der har fået minimum 1 stik på Ærø.
På landsplan har 54 % påbegyndt vaccination og 31 % er færdigvaccinerede.