Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os


  • Støt Ærø Dagblad

    Uafhængigt dagblad

    Indsæt valgfrit beløb på
    Konto 4180 0012803370

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon
Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Transportminister: Det koster 5.400 millioner, at købe elfærger til Ærø og 38 andre ruter

13. februar 2025

Send til en ven

Hvis alle 39 færgeruter som sejler indenrigs, skal have nye elfærger vil det koster 5.400 millioner kr. Det oplyser transportminister Thomas Danielsen i et svar til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Transportministeren skriver:

I 2024 offentliggjorde Transportministeriet Nulemissionsanalysen - Omstilling af danske indenrigsfærger inden 2030 (”Nulemissionsanalysen).

Nulemissionsanalysen undersøger de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at omstille 39 indenrigsfærger til elfærger. Analysen undersøger 2 scenarier:

* Et scenario, hvor færgerne omstilles til elfærger inden 2030 (hurtig omstilling),

* Et scenario, hvor færgerne omstilles løbende, når de eksisterende færger skal udskiftes.

Scenarierne holdes op mod et basisscenarie, hvor der forudsættes en løbende udskiftning af de eksisterende færger med andre dieselfærger med forventede investeringsomkostninger på 3,4 milliarder kr.

I scenariet med hurtig omstilling til elfærger er investeringsomkostningerne 5,4 milliarder kr og dermed 60 % højere end i basis. Det skyldes, at det er dyrere at anskaffe en elfærge end en dieselfærge, samt at elfærgerne skal have udskiftet batteri hvert 10. år.

I scenariet med løbende omstilling er investeringsomkostningerne 5,3 milliarder kr og dermed marginalt lavere end ved den hurtige omstilling.

Analysen viser blandt andet, at der kan opnås en samfundsøkonomisk gevinst på 1 milliarder kr ved en hurtig omstilling, hvor en del færger udskiftes med elfærger frem mod 2029, og en række af de nyeste færger omstilles til el i 2029 (retrofittes).

Samfundsøkonomien varierer dog meget på tværs af færgerne, og der findes både færger, hvor omstillingen har en positiv samfundsøkonomi og færger, hvor omstillingen har en negativ samfundsøkonomi.

Det kan endvidere bemærkes, at det forventes, at elfærger vil have lavere driftsomkostninger end en tilsvarende dieselfærge på grund af billigere drivmiddel og lavere omkostninger til service og vedligehold.

Nulemissionsanalysen kan findes på følgende link, hvor især bilag 1 med oversigt over færgerne kan være særligt relevant:

www.trm.dk/publikationer/2024/nulemissionsanalysenomstilling-af-danske-indenrigsfaerger-inden-2030


Transportministeriet har udmøntet midler til formålet:

* Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger i 2021 og 2022 blev etableret på baggrund af den politiske aftale af 19. april 2021 om udmøntning af midler fra Grøn Transportpulje II, hvor der blev afsat 200 millioner kr  til omstilling af kommunalt drevne indenrigsfærger, samt aftale om udmøntning af Grøn Transportpulje af 25. juni 2021, hvor der blev afsat yderligere 85 mio. kr. til grøn omstilling af kommunalt og kommercielt drevne indenrigsfærger.

Midlerne blev udmøntet i 2021 og 2022, og der kunne søges om midler til en grøn omstilling af færger og dertilhørende investeringer i anlæg på land, der er
nødvendige for at en ny eller retrofittet færge kan tages i brug og driftes. Støtteprocenten udgjorde maksimalt 25 %.
Endvidere er der med Infrastrukturplan 2035 afsat 100 millioner kr til en færgepulje fra 2028. Puljen kan medfinansiere tekniske investeringer i lokale færgeruter som f.eks. udskiftning af motorer, større renoveringer samt udskiftning af tonnage.

Transportminister Thomas Danielsen




Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Marstal-færgen og Søby-Ærøskøbing-færger får 50 millioner - og 65 millioner

Til at drive Ærøs færger har Indenrigsministeriet bevilget 50 millioner kr + 65 millioner til et ø-tilskud fordi der skal bruges færger til transport af gods, biler…

Ærø får 63 millioner kr i ø-tilskud i 2027 - plus ekstra fra moms

Indenrigsministeriet har nu fastlagt hvad Ærø skal have i færge- og besværligheds-tilskud ved at være en ø: Der bliver 63 millioner kr + 2,5 millioner kr i…

Søby Havn rykker molen 150 meter ud i vandet - klar september 2027

Udvidelsen af havnen i Søby indvies i september 2027, og når den står færdig, ligger den nye østlige molespids 150 meter ude i vandet.

Ærø og Odense Zoo har flest gæster - 375.000

Ærø havde 375.000 besøgende i 2025. Det er langt flere, end øen tidligere har haft sikker viden om, og det placerer Ærø som den næstmest besø…

Søby Værft: Udvidelsen af havnen betyder flere skibe - tørdok i fremtiden

Søby Havns udvidelse fortsætter som planlagt, og når projektet står færdigt i 2027, får Søby Værft bedre rammer for at servicere også st…

Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk