Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer



  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Transportminister: Ingen privat taxa-kørsel på Ærø

18. september 2025

Send til en ven

Ærø forsøgte at omgå den nye taxa-lov ved at afskedige Vindeby Taxa, og dermed åbne op for Uber-modellen, hvor private må tilbyde taxa-kørsel i deres egne biler. Ideen er, at der bliver mange biler til rådighed når der er store arrangementer.

Kontakt

Transportministeriet

trm@trm.dk

Borgmester Peter Hansted har nu holdt møde med transportminister Thomas Danielsen om alligevel at åbne op for den private taxa-kørsel, da det vil give flere gæster ved større arrangementer.

MEN.

- Der bliver ikke ændret på den nye lov, sagde transportministeren.

- Så længe der er professionel taxa-kørsel på Æør, så fortsætter det med forbud med privat kørsel.

Baggrund

Ifølge den nye taxa-lov kan øer fra 1. juli få lov til at lade private køre taxa i deres egne biler (kendt som Uber-biler), såfremt der ikke er professionelle taxaer på øen.

Ærø Kommune forsøgte at omgå den nye taxa-lov ved at afskedige Vindeby Taxa fra opgaven per 1. april. 

Problemet var dog, at Vindeby Taxa fortsatte med at køre på Ærø, selvom kommunen havde fjernet sit tilskud på knap 1 million og opsagt taxa-aftalen.

Da ministeriet opdagede at Ærø havde været lidt for smart, blev tilladelsen trukket tilbage få dage efter.

Transportministereriet skriver:

"Transportministeriet kan konstatere, at der foregår taxikørsel i almindelighed på Ærø. Da betingelserne for undtagelse fra taxiloven, ikke anses for opfyldt, vurderer Transportministeriet ikke, at Ærø kan undtages for taxiloven."

Derfor private taxaer

I et lille ø-samfund som Ærø er det ikke økonomisk rentabelt af have 20-30-40 taxaer, som reelt kun skal bruges ved større arrangementer og fredag-lørdag aften-nat.

Det er derfor, at Folketinget har givet den nye mulighed siden januar 2024. Ordningen kan igangsættes på øer, hvor man skal sejle til. Ordningen gælder ikke øer hvor der er broer til, for her har taxierne et større opland at køre i.

Fra Uber til forbud til tilladelse

Tanken med den nye taxa-lov er at forbedre øboeres begrænsede transportmuligheder.

Da Foketinget reelt forbød Uber i 2017, som er en global tjeneste, hvor private kan bruge deres bil til taxakørsel, så var det først og fremmest for at stoppe den i de større byer, fordi Uber konkurrerede med professionel taxa-kørsel.

Nu forsøger Folketinget langsomt at åbne op for modellen, hvor private igen kan køre - det ligner i høj grad AirBnB,hvor private udlejer deres boliger i konkurrence med hoteller.

Det er også en erkendelse af, at når transportmuligheder er få og begrænsede på øer og landdistrikter, så flytter folk til byerne. 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø Dagblad og Fyns Amts Avis får konkurrence af ÆrøNyt

Ærø største digitale dagblad, Ærø Dagblad med 12.300 månedlige læsere, og Fyns Dagblad med 1.900 månedlige læsere på Ærø…

Ingen whistleblowere i Ærø Kommune på 1 år

Ærø Kommunes whistleblower-enhed (Læs: Opråb om uregelmæssigheder) modtog ingen indberetninger fra september 2025 til 1. september 2026. Det fremgår af den …

7 ukrainere kommer til Ærø

Ærø Kommune skal modtage 7 fordrevne fra Ukraine det næste års tid, da der forventes cirka 5.000 ukrainske flygtninge. Efter den hidtidige plan skulle Ærø…

Ærø strategi: Gymnasium og tysk rådgiver - 7 mål

Ærø mister sine unge, fordi de skal forlade øen som 15-16-årige for at få en ungdomsuddannelse. Derfor ønsker Bregninge Lokalråd et gymnasialt tilbud p…

Det gamle Ærøskøbing-udvalg får håndværker som medlem

Der har igennem de senere år været kritik af de håndværksmæssige beslutninger for vedligeholdelsen af husene i det gamle Ærøskøbing, som udvalget…

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk