Fra 2021-2023 skal Lebymark, Grønnemose og Haven-Skjoldnæs have ny vandforsyning for 1,8 millioner. Det skal besluttes på kommunalbestyrelsemødet den 16. juni.
I Vandforsyningsplan 2017 - 2029 for Ærø Kommune er tiden nu kommet til at den sidste del af det vestlige Ærø får udbygget sin vandforsyning.
Indenfor Bregninge og Søby Vandværkers forsyningsområder er der allerede lagt vandledninger i 5 ud af 8 områder. Nu kommer så de sidste 3 områder, dog forbliver Skovsmark et "fremtidigt forsyningsområde" da der kun er tale om en enkelt ejendom.
De samlede udgifter forventes at blive på 1,8 millioner kr.
Projekterne gennemføres i følgende rækkefølge:
1. Lebymark i 2021 (Søby Vandværk) med et tilskud på 0,5 millioner.
2. Grønnemose i 2022 (Bregninge Vandværk) med et tilskud på 0,3 millioner.
3. Haven til Skjoldnæs i 2023 (Søby Vandværk) med et tilskud på 0,5 millioner.
Baggrund
Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. januar 2021, at der skulle udarbejdes et tillæg til vandforsyningsplanen så de sidste ejendomme på Ærø kan få vandværksvand.
En godkendt vandforsyningsplan er betingelsen for, at der kan ydes kommunalt tilskud til anlægsopgaven ifølge Vandforsyningsloven.