Der er dukket en ny skat op på Dunkær Mark nær Ærøs sydspids og Havsmarken, som har været en stor handelsplads for 1.000 år siden. Denne gang er det forleøbig 150 sølvmønter og et halssmykke med et kors også i sølv.
I 2023-25 fandt amatørarkæolog Ole Wej Petersen, øens tidligere borgmester, en række sølvmønter fra vikingetiden ved Dunkær Mark. Museum Sydfyn gennemførte derfor i 2025 en indledende udgravning på stedet for at se, om der lå flere sølvmønter i og under pløjelaget på marken.
Det har ført til en større udgravning i august 2026, som Museum Sydfyn og Museum Odense har stået for.
Hvad
Mønterne er tyske, engelske og danske, og de yngste er præget under Svend Estridsens regeringstid fra 1047-76. Svend Estridsen var en konge med rødder i vikingetiden – men samtidig forankret i den kristne kirke, som på mønterne udtrykkes med kors-motiver.
Samtidig indførte han et egentligt pengesystem som erstatning for vikingetidens vægtbaserede betalingssystemer. Også dette ses tydeligt i møntskattens sammensætning.
Midten af 1000-tallet var en urolig tid, hvor bl.a. Hedeby blev angrebet flere gange. Måske ramte plyndringer også Ærø, og skatten kan derfor være en storbondes bortgemte formue.
- Det er første gang, der er fundet en sølvskat fra 1000-tallet på Ærø, siger museumsdirektør Jesper Hansen fra Museum Sydfyn.
Vi viser her et par billeder fra udgravningen.
