Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os


  • Støt Ærø Dagblad

    Uafhængigt dagblad

    Indsæt valgfrit beløb på
    Konto 4180 0012803370

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon
Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Udsætter 27.400 ørreder på Ærø

12. april 2026

Send til en ven

På Ærø skal der sættes 27.400 ørreder ud i 5 forskellige vandløb: Odderens Bæk, ved Vitsø, Møllesørenden, Eskebæk og Stokkeby Nor Landkanal. Det er organisationen Havørred Fyn der står for projektet.

Kontakt

Havørred Fyn  

Projektleder
Søren Bay
sobay@assens.dk

I april udsætter Havørred Fyn 235.000 havørreder, der er 1,5 år gamle, i vandløb over hele Fyn og Øerne: Det sker for at styrke havørred-bestandene.

Fiskene er opdrættet hos Fyns Laksefisk, hvor de små ørreder vokser op til de er klar til at blive sat ud og fortsætte livscyklussen i naturen. 

- Havørreden er en stor attraktion for de mange fisketurister og lystfiskere, der hvert år besøger vores kyster. Derfor giver det god mening, at vi som fynske kommuner samarbejder om at styrke bestandene, siger Peter Hansted, borgmester på Ærø.

Skift

Havørreder begynder naturligt deres liv i vandløb som små bæk-ørreder. Efter 1,5 år gennemgår de en biologisk forvandling, hvor kroppen tilpasser sig livet i saltvand. På det tidspunkt kaldes de smolt – og så er de klar til at forlade åen og begynde deres rejse mod havet.

I de første dage efter udsætningen opholder smolten sig nær vandløbenes mundinger, hvor ferskvand og saltvand mødes. Her vænner de små fisk sig gradvist til livet i havet.

I havet vokser de sig store, før nogle af dem efter 2 år vender tilbage til vandløbene for at gyde.

De fisk, der bliver sat ud, stammer fra fynske havørreder. Hvert år indsamles moderfisk i udvalgte vandløb på Fyn og Øerne med hjælp fra blandt andet frivillige, hvorfra æg og sæd bruges til at opdrætte nye fisk hos Fyns Laksefisk.

Hvem

Udsætningerne sker af de 10 fynske kommuner i samarbejdet Havørred Fyn - det har foregået i 35 år.

Se mere HER.

Fyn og Øerne er i dag en af Europas mest kendte destinationer for kystfiskeri efter havørred.

 

 

Havørred Fyn

Projektleder Søren Bay
Tlf +45 6474 6926
sobay@assens.dk

Der er udarbejdet en ny strategi for 2022-2026 for Havørred Fyn:

* vandrestaurering.

* vækst i havørredbestande.

* marketing og turisme.

Ny nøglefaktor bliver bæredygtighed for Havørred Fyn. Det er Erhvervshus Fyn og Assens Kommune, der varetager sekretariatsfunktionen. Fyns Laksefisk er en del af uddanelsesinstitutionen FGU FYN Odense.

Mærkning i 2023

Fra foråret 2023 vil alle udsatte ørred-smolt på Ærø, Fyn og Langeland være mærket. De mærkede fisk skal i fremtiden fanges af lystfiskere og indgå i en dataindsamling, som vil give et klart billede af udsætningernes effekt.

Bag projektet står Havørred Fyn, Fyns Laksefisk og DTU-Aqua.

En af hovedaktiviteterne i Havørred Fyn har i mange år været udsætninger af havørredsmolt. Disse er i hele projektets løbetid blevet opdrættet hos Fyns Laksefisk. De udsatte fisk er afkom af vilde havørreder, som hvert år opfiskes ved elektrofiskeri i de fynske vandløb af Fyns Laksefisk i tæt samarbejde med flere sportsfiskerforeninger og mange frivillige.

Det er også hos Fyns Laksefisk mærkningen af de mange ørreder skal finde sted. Fyns Laksefisk er et landbaseret dambrug.

Mærkningen sker ved at afklippe ørredens fedtfinne, som ikke vokser ud igen.

Havørred Fyn udsætter hvert år over 350.000 havørreder i mundingerne ved flere vandløb på Fyn, Langeland og Ærø. Intentionen med udsætningerne er at sikre en stor havørredbestand, som understøtter det rekreative lystfiskeri, samt at sænke presset på de vilde ørredbestande.


Fiskepladser for ørred.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
34-årige Stephan Møller: Ny chef for Kunsthøjskolen på Ærø

34-årige Stephan Møller tiltræder som forstander på Kunsthøjskolen på Ærø i september 2026, valgt blandt 16 ansøgere. Han overtager posten…

Lili og Gunnar Schmidt Hansen genåbner Strandskoven som restaurant og hotel

Det gamle restaurant- og dansested ved Vester Strand i Ærøskøbing skal genåbnes som restaurant og hotel i foråret 2027. Lili og Gunnar Schmidt Hansen kø…

Oprydning i økonomien i Marstal Søfartsmuseum

Den nye direktør for Marstal Søfartsmuseum, Mads Kromann, må konstatere, at der har været alvolig uorden i økonomien - det betød afskedigelse af den dav…

Svømmehals-området for enden af gågaden i Marstal skal genoplives

Torvecentret med Svømmehallen på hjørnet af Kirkestræde og Marksgade-pladsen har haft det svært i mange år - i 2022 måtte driveren Ærø…

Utroskabs-hunde skal markere indsejlingen til Ærøskøbing

Woke-tiden er gået forbi Ærø, for den nyeste plan er at opstille 2 hundestatuer ved indsejlingen til Ærøskøbing - de symboliserer fra gammel tid utroskab.

Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk