Woke-tiden er gået forbi Ærø, for den nyeste plan er at opstille 2 hundestatuer ved indsejlingen til Ærøskøbing - de symboliserer fra gammel tid utroskab.
Det er restauratøren Jacob Fuglsang Mikkelsen fra Landbogården i Ærøskøbing, der vil stå for opsætningen af hundene, der bliver knapt 2 m høje udført i malet stål, og skal dreje rundt.
Hunde-historien
Ærø-traditonen var, at kiggede hundene ud af vindueet var der fri bane til konens elskere, men kiggede de ind i stuen var sømanden hjemme.
Det var dog også et tegn på behov for hjælp og samvær i de mange måneder, som manden var væk.
Ansøgningen
Vedlagt ansøgningen er et AI-billede af de nye hunde og i teksten står der om "permanent placering af den offentlige skulptur-installation Hundevagten på kommunalt havneareal ved landsiden af den gamle havn i Ærøskøbing, i naturlig forlængelse af færgeanløbet."
Hundene bliver sat på et op til 1 m højt dreje-fundament.
De skal så dreje ud mod vandet når færgen sejler væk og dreje ind mod byen når den ankommer.
Tilladelse
Havnefogeden anbefaler, at der gives "tilladelse til opsætning af hundeskulptur på arealet."
Teknik-, miljø- og havneudvalget skal nu drøfte det på et møde den 16. juni.
