Ærø Dagblad har fået oplyst, at Det Gamle Værft i Ærøskøbing vil droppe renoveringen af de 2 skibe Vito og Angelo, da det vil koste 60-80 millioner at renovere dem.
Kontakt
Det Gamle Værft
Julie Leerskov
jl@detgamlevaerft.dk
- Det er ikke korrekt hvad Ærø Dagblad har fået at vide, skriver Julie Leerskov, der er den nye daglige leder af Det Gamle Værft.
12 og 14 år
Skibet Vito blev købt for 14 år siden af Udviklingsfonden Værftet, som driver Det Gamle Værft på havnen i Ærøskøbing. Det er en socialøkonomisk intitution, som lever af sociale klienter fra Ærø Kommune.
Skibet Vito blev købt for 158.000 kr med henblik på renovering, men siden er der ikke rigtig sket noget. Det er et stålskib bygget i 1907.
Graasten Havn i Sønderjylland havde før salget til Ærøskøbing forgæves forsøgt at finde midler til renovering af skibet.
Skibet Angelo blev overtaget af Udviklingsfonden i 2010.
Der blev lavet et forprojekt i 2013, som vurderede, at det ville koste 50 millioner at istandsætte skibet.
Det var en ubehagelig overraskelse og derfor henligger det 28 m lange stålskib på 12. år på havnen i Ærøskøbing. Se rapporten HER. Konklusionen var:
"På grundlag af en sammenligning med tilsvarende projekter i andre skandinaviske lande, vil en totalrestaurering sandsynligvis koste mere end 50 millioner kroner."