Virksomheder på Ærø tjener åbenbart ikke penge, for den samlede skattebetaling fra hele øens erhvervsliv er på bare 987.000 kr. Til gengæld får Ærø 250 millioner i udligning fra landets rige kommuner og 250 millioner i skat fra borgerne på Ærø.
Det fremgår af kommunens nye budget.
Der er flere årsager til at erhvervslivet tjener så få penge:
* Mand-kone-forretninger, som drives personligt og dermed med almindelig indkomstskat.
* Der tjenes gode penge de 3 måneder om sommeren, men ganske lidt de andre 9 måneder.
* Der er ingen attraktioner åbne i vinterhalvåret, og få restauranter, og derfor ingen helårstursime.
* Restauranter er forholdsvis små, så de når ikke de omsætningshøjder som antallet af turister kunne give.
* Det er svært at få nok personale i sommerperioden til at booste omsætningen.
* De fleste butikker holder lukket om søndagen også i højsæsonen og lukker tidligt om lørdagen.
* 60 % af den voksne befolkning er pensionister eller på offentlig støtte, og disse grupper har og bruger få penge udover til dagligvarer.
* Der er kun 950 personer, som arbejder i det private erhvervsliv på Ærø.
* Der investeres i firmaets ejendom, og dermed betales mindre i skat.
* Håndværkere bruger tomgangstimer og materialer på de huse de har opkøbt.
* Det er svært i et lille ø-samfund at nå op på kritisk masse, altså en størrelse hvor tingene kan rationaliseres.
* De varer der skal indkøbes til produktionen fra fastlandet kommer med en merpris, fordi de skal fragtes herover.
Og så er der ligesom i andre kommuner også et vist mål af sort arbejde.
Se baggrund for skattebetaling HER.