Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

1. juli bliver bosætningshuset i Bregninge lovligt

12. maj 2022

Send til en ven

Bosætningshuset i Bregninge blev kendt ulovligt i 2020, fordi kommunen ikke måtte drive udlejningsvirksomhed. Men fra 1. juli bliver det lovligt for udkants-kommuner at oprette bosætningshuse.

Folketinget skal vedtage loven endeligt her i maj-juni måned.

Det bliver en tilføjelse til Lov om boligforhold:

"§ 58 a. Kommunalbestyrelsen kan udleje fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset periode på mindst 3 måneder og højst 12 måneder per lejeaftale med henblik på at tiltrække tilflyttere. Udlejningens omfang skal stå i rimeligt forhold til den kommunale interesse i at tiltrække tilflyttere."

Processen er dermed speedet væsentlig op, for i efteråret gav Indenrigs- og boligministeriet besked til Ærø Kommune om, at der først i efteråret 2022 eller foråret 2023 ville der blive fremsat et lovforslag der gør Bosætterhuset lovligt.

Forbud mod kommunal udlejning

Siden bosætningshuset på hovedgaden i Bregninge blev sat i værk i 2012 har det givet lovgivningsmæssige hovedpiner, for kommuner må ikke konkurrere med private udlejere af ejendomme.

Ærø Kommune fik i december 2020 besked om, at bosætningshuset i Bregninge var ulovligt: En kommune må ikke være boligudlejer, og da slet ikke til en billig pris eller til bestemte personer (Læs: Potentielle fastboende på Ærø).

Ærøs argumenter om faldende befolkningstal og mangel på boliger til test-ophold blev fejet af bordet. Som der stod:

"Social- og Indenrigsministeriet finder imidlertid ikke, at de nævnte forhold kan begrunde en tilsidesættelse på uskrevet grundlag af de tungtvejende forbud efter kommunalfuldmagtsregler mod varetagelse af erhvervsvirksomhed henholdsvis boligforsyningsopgaver."

Hverken i ministeriet eller bredt politisk var der modstand mod Ærøs bosætningshus, men det var ikke lovligt. Det svære var at finde grænsen - for hvornår kunne private udlejere tage opgaven og hvornår underbyder kommunen en udlejer.

Baggrund

Ærø Kommune oprettede bosætningshuset som led i en byfornyelse, hvor der blev opkøbt en nedslidt ejendom, der blev renoveret.

Her kunne potentielle tilflyttere leje det renoverede hus til markedsleje for en tidsbegrænset periode på 3-4 måneder. Så de kunne opleve ølivet.

I perioden fra 2014-2020 har 19 familier eller enlige boet i huset. Efter udløbet af lejeperioden har 5 familier eller enlige købt hus på Ærø, og 8 enlige eller familier er flyttet til andre lejemål på Ærø.

I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen at lave 2 nye bosætningshuse i Marstal og Søby.

Ankestyrelsen gav en positiv melding i maj 2019 om at Ærø under visse betingelser i forhold til opholdets længde kunne tilbyde borgere, der overvejer at flytte til kommunen, mulighed for i en kort periode at leje et hus eller en lejlighed i kommunen mod betaling af markedslejen.

MEN.

Social- og Indenrigsministeriet tog efterfølgende sagen op til behandling af egen drift og vurderede i december 2020, at Ærø Kommunes ikke har lovhjemmel til udlejning af en ejendom til potentielle tilflyttere jævnfør Byfornyelsesloven og kommunalfuldmagtsreglerne.

Indenrigs- og boligmister Kaare Dybvad besøgte bosætningshuset på Ærø i juni 2021 og gav udtryk for at der nok skulle komme lov-tilladelse relativt snart.

Ærø kommune rykkede her i efteråret et par gange for svar, og ultimo oktober kom svaret: "Indenrigs- og Boligministeriet kan oplyse, at som det ser ud nu, forventes lovforslag om bosætningshuse at blive fremsat i næste samling" (Læs: Efteråret 2022-foråret 2023).

Men der var stor politisk opbakning til at fremskynde processen og den 29. november blev der indgået en bred politisk aftale om, at hvor nogle af de 180 millioner der er afsat til Fornyelse af bymidter og lokale velfærdsfunktioner "kan anvendes til istandsættelse af bosætningshuse i bymidter, når den fornødne hjemmel til at etablere bosætningshuse er tilvejebragt."

I mellemtiden har bosætningshuset i Bregninge stået tomt, det har det gjort siden april 2021. Men i forbindelse med Ukrainekrigen har 2 ukrainske familier fået lov til at bo i huset.

 

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Sådan bliver statsgarantien til boligkøb på Ærø

Folketinget vedtog i juni en ny lov om statsgaranti på ejendomslån i landdistrikterne - den er nu trådt i kraft. Statsgarantiordningen administreres af Finansiel Stabilitet p…

3. forsøg på at få vedtaget byggeri af 36 boliger i det sydlige Marstal

Frem til den 27. juli er byggeriet af 36 boliger på en grund mellem Ellenet og Egehovedskoven sendt i høring for 3. gang.

Huspriserne på Ærø falder 3 % og Ærøskøbing-indgreb skaber usikkerhed

I maj måned lå huspriserne 3 % lavere på Ærø end året før. Dermed følger Ærø den tendens som ses i især Jylland, mens…

Byggeri bliver tilladt ved Ærøs landsbyer, Sommerlyst kan få lov

For Ærø er det den største udvidelse af mulighederne som et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om. Aftalen gør det muligt at udvikle Ærøs…

Krav om helårsbolig i Ærøskøbing - men tvivl om lovlighed af kravet

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at de sidste 5 års officielle accept af, at bruge huse i Ærøskøbing som fritidsbolig skal stoppes. Det skal ske ved at få en…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk