Nok mangler ÆrøXpressen kunder, men det helt store problem er, at lånene er alt for dyre: Der er gæld på 45 millioner. Den årlige rente er på 4,5 millioner.

Færgen, der sejler fra Marstal til Rudkøbing, kom i drift i december 2019 og oplevede både de negative og positive sider ved coronaen med mange turister i sommermånederne i 2020 og 2021, men i 2022 aftog turiststrømmen. 

Derfor får færgen endnu et underskud og dermed er egenkapitalen tabt. Så enten skal der:

* Skydes flere penge ind fra de lokale i Marstal

eller

* kommunen skal overtage ruten

eller

* de 3 finanshuse skal nedsætte renten til maksimalt 3-4 %.

Udfordringer

ÆrøXpressen har 4 udfordringer:

* Færgen afgår nogenlunde samtidig med de store kommunale færger fra Svendborg til Ærøskøbing, så ÆrøXpressen får ikke gavn af de biler der kunne komme fra konkurrenten der er kommet for sent eller færgerne er fyldt op.

* Marstal-færgen sejler til Rudkøbing på Langeland og her er der ingen åbenlyse turistmæssige eller indkøbsmæssige højdepunkter. Og det samme gælder den anden vej - Marstal har et begrænset og relativt middelmådigt butiksudvalg, og øens turistattraktioner får ikke langelænderne til at tage færgen.

* Færgen nyder stor opbakning blandt især de ældre og gamle beboere i Marstal-området - men jo ældre man bliver desto mindre rejser man (udover på ferie), så selvom der blev bakket op med aktietegning, så er der for får marstallere ombord til hverdag.

* Rejsetiden fra Rudkøbing til Svendborg-motorvejen er for det meste op mod en halv times tid for de 20 km - og dermed bliver rejsetiden længere end hvis man tager Ærøskøbing-Svendborg-ruten.

De 3 udveje

Der er 3 udveje hvis færgen skal overleve:

* De lokale i Marstal skal skyde et væsentligt beløb ind - måske 10 millioner - så der kan opnås bedre lånebetingelser. Det er et stort beløb når indskyderne ved, at der er væsentlig risiko for, at de ikke ser deres penge igen. Så det bliver en tung omgang, men ikke umulig. Der skal så spares (direktøren er allerede sparet væk) og markedsføringen skal gøres mere moderne og ramme bedre.

* Kommunen går ind og overtager ruten, som selvsamme kommune nedlagde i 2013 i et forlig hvor skolerne blev samlet i Marstal og Marstal-færgen blev indsat fra Ærøskøbing. Der er stor modstand i kommunen mod en sådan løsning, for det vil belaste de trængte finanser, men ikke mindst så føler en del af de toneangivende politkere, at det 10 år gamle forlig er blevet underløbet med den nye private færge. Og hvorfor skulle kommunen påtage sig udgiften til en færgerute, som ikke er økonomisk farbar OG som har undergravet de kommunalt-ejede færgeruter ved at tage kunder fra dem. MEN. Det er ikke umuligt at få kommunen til at gøre det, da man frygter at modsætningerne mellem Marstal og Ærøskøbing kan blusse op for alvor - det er rigeligt at de 2 museer slås mod hinanden.

* Bankerne skal gå ind og refinansiere ruten. Da de gav lånene tog de sig godt betalt, fordi det var et høj-risiko-projekt:  Årlige renter på 10 % er absolut i den høje ende. Ingen af de 3 finanshuse har lyst til at tabe penge, men det vil nok være lettere for Ringkjøbing Landbobank og Danmarks Grønne Investeringsfond at sige stop, end det er for den lokale Rise Sparekasse - den sidstnævnte vil tabe rigtig mange Marstal-kunder hvis man kan konstatere, at den ikke er gået i brechen for færgen. Omvendt har Rise Sparekassen ikke størrelsen til at gå ind og løfte opgaven alene - men det må forventes at den statslige Danmarks Grønne Investeringsfond nok kunne overtales at gå med - det vil ikke se pænt ud at staten sabler et udkants-Danmark projekt. 

NOTE: I en tidligere udgave af artiklen stod at en del af gælden var til Rise Sparekasse. ÆrøXpressens administrationschef Carl Jørgen Heide skriver at det er forkert: "For Ærø Dagblads information har ÆrøXpressen intet lån overhovedet i Rise Sparekasse."

Carl Jørgen Heide