Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

108 m mole i Ommel stoppet - håbet er nu en frilandsby

2. januar 2023

Send til en ven

Den nye 108 m mole i Strandbyens Havn i Ommel til 1,5 millioner er blevet stoppet.

Kontakt

Strandbyen Havn

Formand Rune Friborg

runefriborg@hotmail.com

- Vores rådgiver har meddelt at sagsbehandlingen skal sættes i bero, siger formand Rune Friborg fra Strandbyen Havn.

Baggrunden er, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har en meget restriktiv praksis for inddragelse af naturværdier, efter en sag i EU-domstolen hvor der står at:

"Eventuelle positive virkninger af en fremtidig udvikling af et nyt habitat (Læs: Naturværdier) kan kun vanskeligt forudses, og kan derfor ikke tages i betragtning..."  

På den baggrund er det Miljøstyrelsens vurdering, at der vil komme et afslag fra deres side og det vil Kystdirektoratet, som skal give tilladelsen til Ommel, læne sig op af.

Løsning

Strandbyen Havn håber nu på at Ommel bliver en af 10 frilandsbyer, hvilket afgøres her i januar:

- Hvis vi udvælges, håber vi at det åbner op for en lidt mere blid sagsbehandling eller måske ligefrem en situation hvor der kan dispenseres fra lovgivning, der ikke er mindet på Ommel, men alligevel rammer, siger Rune Friborg.

Baggrund

Strandbyens Havn skal have en 108 m mole, som skal stoppe sand og tang for at fylde sejlrenden op. For at holde sejlrenden fri skal der hvert år opgraves 300 tons sand og ophobet tang.

Molen placeres ud for den nordlige del af havnen. Den bliver 10 m bred og 1,8 m høj. Det forventes ikke, at strandområderne nord og syd for havnen vil blive påvirket.

Molen opbygges af 2.000 tons sten bag vægge af 34 træpæle med kraftig geotextil, der vil gøre molen sandtæt. Som afslutning placeres 3 afviserpæle, så både ikke støder ind i molen.

Det er Ærø Kommune der ejer området, mens det er Foreningen Strandbyen Havne- og Broforening der ejer anlæg, bygninger og står for driften. Det er aftalt med kommunen, at foreningen er bygherre på projektet.

Profus Naturrådgivning og ingeniørfirmaet Rosbæk har udarbejdet det miljø- og planmæssige grundlag. Og Rosbæk har regnet på økonomien.

Havnen

Strandbyen Havn ligger i den østlige del af Ommel by – lige overfor Halmø.

Strandbyen Havn blev anlagt til småbåde i 1945. Der er 42 bådepladser i den lille havn, som er på 1.800 kvm.

Bådene er mindre joller med lille dybdegang - man skal 100 m ud fra havnen for at få en havdybde på 1,5 m.

Juraen

Se info om høringen HER og en baggrundsartikel om det juridiske grundlag for et forventet afslag HER.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærøskøbing Fjernvarme vil bygge for 18 millioner

I den østlige udkant af Ærøskøbing vil fjernvarmeselskabet udvide med større tank, det nuværende solanlæg og ny varmepumpe. Prisen er 18 millioner i f…

Ærø topper nye energifællesskaber med 100 % og får topstøtte

Staten har afsat 16 millioner fra 2022-25 til lokale energifællesskaber og klimaomstilling. For større projekter gælder, at Energistyrelsen vurderer projekterne og Ær…

Ærø udleder 50.000 tons CO2

Det er færgerne, køerne og grisene der står for 87 % af CO2-udledningerne på Ærø. Samlet afgav Ærø 50.000 tons CO2 hvilket er en stigning på…

Havørreder på Ærø skal være bæredygtige - og 350.000 mærkes i 2023

Ærø og Fyn er blevet et mekka for havørred, og derfor skald er trækkes flere turister til. Et omdrejningspunkt er Fyns Laksefisk, som dog har økonomiske…

160.000 kvm skov ved Skovby og Søbygaard på vej

Der er afsat 1,5 millioner fra kommunen til medfinansiering af  skovrejsnings-projekter - der skal plantes 500.000 kvm ny skov frem til 2050. Det første projek bliver på 160.000…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk