Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

1,2 millioner kvm mellem sommerhus-område og Ærøskøbing skal sættes under vand

11. november 2022

Send til en ven

Det 1,2 millioner kvm område Stokkeby Nor øst for sommerhus-området Borgnæs skal sættes under vand om sommeren for at give plads til flere dyr og planter. Det er planen for 2023.

Kontakt

Ærø kommune

Natur og planmedarbejder Kirsten Johansen

kjh@aeroekommune.dk

Planerne om at hæve vandstanden i Stokkeby Nor skal nu sættes i gang. Kommunen har tidligere forsøgt at få de 28 ejere der vil få oversvømmet deres grunde til at gå med i projektet, men det blev afvist.

I kommunens Naturstrategi er 2023 afsat til at få projektet gennemført, og teknisk udvalg skal nu beslutte den videre fremdrift.

Håbet er, at der med penge fra fonde, kommunen og EU + et mildt pres kan få grundejerne til at gå med til at området oversvømmes om sommeren og at der anlægges en gangsti rundt om området.

Oversvømmelsen skal gavne:

* Planterne strandeng og rigkær

* Vadefugle som vibe og rødben og den sjældne engsnarre. 

* Klokkefrø og stor vandsalamander.

Inden projektet gennemføres skal det undersøges om der kan være forurening med PFAS fra den gamle losseplads.

Stokkeby Nor

Stokkeby Nor kan overskues fra vejen, som løber langs diget.

Noret blev inddæmmet i 1856 og har siden været i landbrugsdrift primært med græs og hø.

Vandstanden i noret – hvoraf langt det meste ligger lavere end havets overflade - reguleres ved udpumpning.

Der pumpes ikke i vintermånederne hvor centrale og sydlige dele står under vand, og på resten af området står grundvandet højt. 

Planerne

Kommunalbestyrelsen vil fokusere på 4 værdifulde bio-kerneområder:

1. Gråsten Nor med Skovsøen og Nørreholm.
2. Stokkeby Nor.
3. Vitsø med borgbanke og voldgrav ved Søbygaard.
4. Voderup klint med omliggende arealer.

Der skal skabes bio-forbindelser mellem:

* Voderup – Stokkeby Nor

* Stokkeby Nor og Gråsten Nor via Kattemoserenden

* Stokkeby Nor – Vitsø

* Vitsø – Voderup.

Det meste af Stokkeby Nor er beskyttet af Naturfredningslovens biotopbeskyttelse, og noret indgår i sin helhed i det sydfynske Natura 2000-område.


Ærøs naturstrategi blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i februar 2021.
Previous Next
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø har 3. flest solceller i Danmark

På Ærø har 36 % af alle husstande solpaneler, og det er den 3. højeste andel i Danmark. Kun de 2 andre økommuner Læsø og Fanø har flere med 49 …

Giver 2,1 millioner til rent drikkevand på Ærø - topper Danmark

3 vandselskaber får 2,1 millioner kr til at sikre rent drikkevand på Ærø, mens 1 vandselskab kom for sent da puljen allerede var opbrugt.

Udenfor: Nye skraldespande på hele Ærø

Den 1. april 2023 træder den nye affaldsordning i kraft. Det betyder derfor, at de nuværende skraldespande ved blandt andet busstoppesteder fjernes. I stedet sætter Ær…

Vindmøllepark vest for Ærø på vej - OK fra Energistyrelsen

Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af Lillebælt Syd Havvindmøllepark, som ligger 21 km vest for golfbanen på Ærøs spids. Her skal stilles 23 havvindm…

Ærøfonden i top med tilskud til energiprojekt

Ærøfonden fik det næsthøjeste tilskud til et nyt energifællesskab på Ærø. Det viser en ny oversigt fra Energistyrelsen

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk