Ærø kommunes færgegruppe overvejer stadig, om de skal gå med de andre færgekommuner og bygge efter en fælles standard og finanspakke, eller lave sin egen Ærø-model.
Ifølge Transportministeriet var fællesskabet dog en afgørende forudsætning for, at give Ærø 72 millioner kr til 2 nye elfærger.
Om færgegruppen kan få overbevist ministeriet om, at Ærø kan bygge bedre og billigere ved særlige færger, som bygger videre på elfærgen Ellen, må forhandlingerne vise.
Det fælles projekt
Ærø Dagblad, ÆD, har spurgt ind til udviklingen af fællesfærgerne hos det fælles-kommunale Færgesekretariat, som er primus motor i projektet.
Lidt kuriøst er det, at organisationen har kontor i Ærøskøbing i samme bygning som det kommunale rederi Ærøfærgerne.
Der er ikke noget direkte samarbejde, da standardfærge-konceptet er et tilbud.
Pengepakken
Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen svarer her på en række af de centrale spørgsmål for de nye elfærger, der bygges af et konsortie bestående af Pension Danmark og Odense Maritime Technology i et samarbejde med den enkelte kommune.
ÆD: Hvordan ser finansieringspakken typisk ud for elfærgerne hos jer:
- Det er en leasingydelse fast på 5,9 % af det samlede koncept med Danske Standardfærger som ansvarlige for udvikling, design, udbud, byggetilsyn og sikring ved værftskonkurs.
ÆD: Er der en periode med afdragsfrihed og hvor længe.
- Der betales leasingydelse fra færgens leveringstidspunkt, men nogle udgifter kan om ønsket skydes til projektets afslutning og betales via skibets salgspris. Der kan også aftales forskellige former for afdragsfrihed.
ÆD: Hvad er færgelånets løbetid.
- Det er 20 år, men kan også forlænges.
ÆD: Er det en leasing-model, leje med efterfølgende udkøbsmulighed til fast pris eller leje.
- Ja til alle 3 muligheder.
ÆD: Skal kommunen betaler et beløb up front og derefter de 5,9 % i renter og afdrag.
- Det er frivilligt. Der kan indbetales fra 0 % - 25% af skibsbygningskontrakten, siger sekretariatsleder Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet.
- De 5,9 % er en fast leasingydelse, der dækker finansieringen af færgen, design, udbuddet, byggetilsyn, risiko inden levering, samt selvsagt det det koster at udvikle standardfærgen.
ÆD: Hvor stor er restværdien ved leasingperiodens udløb, er den fx 20 %.
- I udgangspunktet er der ikke en restbetaling. Men ønsker man dette kan det godt indarbejdes i leasingkontrakten.
ÆD: Tager Pension Danmark risikoen for prisstigninger.
- Ja. Formelt er det konsortiets projektselskab Danske Standardfærger.
- Danske Standardfærger har risikoen for at bygge færgen. Kommunen betaler først ved levering. Det er Danske Standardfærger der bærer risikoen i tilfælde af prisstigninger, der ikke er indeksregulerede, eller hvis et værft fx går konkurs.
- Der arbejdes med en en budgetramme til uforudsete omkostninger på 10%, hvilket er normalt i store anlægsprojekter.
ÆD: Er det Pension Danmark som bygger eller er det kommunen selv.
- Det er Danske Standardfærger som bygger med Pension Danmark som finansierende part, og med Odense Maritime Technology som udførende og selvsagt i designsamarbejde med kommunen.
- Det vil sige juridisk er det Danske Standardfærger K/S, der er ordregiver og projektansvarlig.
- PensionDanmark finansierer og Odense Maritime Technology leverer design, indkøb og konstruktionsrådgivning, begge som konsortiepartnere i Danske Standardfærger.
ÆD: Er det en fast pris kommunen bliver tilbudt når man skriver under på en kontrakt.
- Ja, som udgangspunkt, men værftskontrakten kan eventuelt indeholde justeringsmekanismer efter aftale.
ÆD: Hvis priserne stiger, og risikoen dermed stiger med et "for dyrt, stort" lån, stiger Pension Danmark renten så.
- Nej. Renten ligger fast.