De 2 nye elfærger skal have en større kaj og mere plads til ventende biler. Derfor er der udarbejdet 3 forslag til ombygning af havnen i Ærøskøbing.
I april fremlægges de 3 endelige forslag, som Ærøfærgerne og teknisk afdeling nu har afleveret deres kommentarer til.
Til maj skal Kommunalbestyrelsen beslutte hvilken model der skal vælges.
Der er 3 udfordringer:
* Der skal være plads til langt flere ventende biler.
* Indsejlingen til Gamle Havn ved det Gamle Værft må ikke blokeres.
* Færgerne skal have stabile og lange kajkanter, så der kan lægges til også i dårligt vejr.
Der er 2 overordnede løsninger i spil:
* Udbygning af areal til parkering og ventende biler ved et 4-6.000 kvm område ud i havet foran Netto.
* Parkering og venteområde udbygges ind mod busstationen hvor den tidligere Fyns Amts Avis-bygning ligger.
Svendborg
I Svendborg skal færgelejet også udvides. Det bliver ud i vandet i forlængelse af det nuværende færgeleje. Ventepladserne skal udvides ind over de nuværende private parkeringspladser mod øst.
Det endelige forslag skal godkendes i juni 2024 af Ærøs Kommunalbestyrelse, for det er Ærø der skal betale alle omkostninger i forbindelse med de 2 nye færger, herunder havneanlægget i Svendborg.
Den politiske behandling i Svendborg ventes at finde sted i august 2024.
Godkendelser
Når havnepalernen for Ærøskøbing og Svendborg er vedtaget skal der laves en Vurdering af Virkning på Miljøet, en VVM-undersøgelse.
Og også Kystdirektoratet skal spørges.
Normalt er der store udfordringer med Kystdirektoratet når der skal bygges ved havet, men umiddelbart er anlægsarbejderne omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 15b der undtager havne fra forbuddet mod tilstandsændringer.
Se mere HER.