Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

31 områder på Ærø skal ændres med ny klimaplan

26. oktober 2022

Send til en ven

Ærøs klimaplan er nu blevet godkendt af det C40 netværket, som er et globalt netværk af storbyer, der vil lægge sig i selen for at gøre kloden bæredygtig. Kommuner kan tilslutte sig målsætningerne og Ærø er nu den 4. fynske kommune der har fået godkendt sin 31 punkts klimaplan.

Planen for Ærø er HER.

Der hvor der skal ske ændringer er:

Energi

1. I 2025 foreligger der beregninger og undersøgelser af, hvordan Ærø får en CO2 neutral, fossilfri og selvforsynende energisektor.
2. I 2025 er 50% af oliefyrene i Ærø Kommune udfaset, i forhold til 2019.
3. I perioden 2025-2030 er der i samarbejde med fjernvarmeværkerne udarbejdet en plan for udfasning af biomasse produceret uden for øen.
4. I 2025 er energiforbruget i kommunens bygninger reduceret med 15%.

Transport

1. I 2025 er 50% af de kommunale færger omstillet til fossilfri drift.
2. I 2025 udbydes busdriften med krav om fossilfri drift.
3. I 2025 udbydes Birkholmsposten med krav om fossilfri drift.
4. I perioden frem til 2040 understøtter kommunen løbende tiltag for at opfordre til fossilfri privatbilisme.
5. I perioden frem til 2030 understøtter kommunen løbende tiltag for at klimaoptimere kommunale medarbejderes transport til arbejdspladsen.
6. I 2030 er 75% af de kommunale færger omstillet til fossilfri drift.
7. I 2030 er kommunens bilflåde fossilfri.
8. I 2035 er 100% af de kommunale færger omstillet til fossilfri drift.
9. I 2040 er den tunge transport i Ærø Kommune fossilfri (tung transport regnes som færger, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, lastbiler og varevogne).

Landbrug og arealanvendelse

1. Reduktion af udledningen fra landbrugets arealanvendelse skal følge Folketingets målsætninger og retningslinjer.
2. I 2025 er der foretaget en undersøgelse af muligheden for at etablere et sektorkoblet pyrolyseanlæg på Ærø.
3. I 2025 er der foretaget en undersøgelse af muligheden for at plante ålegræs langs Ærøs kyster.
4. I 2030 er der plantet mindst 30 hektar ny skov i forholdtil 2020, på Ærø.
5. I 2050 er der plantet mindst 50 hektar ny skov i forhold til 2020, på Ærø.

Forbrug 

1. I 2024 foreligger der et handlingskatalog for reducering af forbrug i Ærø Kommune som virksomhed, hvor alle afdelinger er repræsenteret.
2. I 2024 i Ærøs klimaplan version 2.0 indgår forbrug som et indsatsområde.
3. I perioden frem til 2050 understøtter kommunen løbende tiltag for at reducere klimabelastende forbrug på Ærø.
4. I perioden frem til 2050 understøtter kommunen løbende tiltag for at reducere plastik på Ærø.
5. I perioden frem til 2050 understøtter kommunen løbende tiltag for at reducere madspild på Ærø.

Klimatilpasning

1. I 2025 er alle hovedinstallationer til forsyningsvirksomheder sikret mod vand, varme og tørke.
2. I 2025 udføres sikring af én kritisk vejstrækning,der er udsat for underminering af havvand.
3. I 2025 foreligger der en evakueringsplan for Birkholm i tilfælde af stormflod.
4. I 2030 er der i samarbejde med beboerne på Birkholm gennemført en indsats for forhøjelse af minimum ét dige.
5. I 2030 er der gennemført en informationsindsats, så alle borgere i Ærø Kommune ved, hvordan fast ejendom kan sikres mod oversvømmelseshændelser.
6. I perioden 2030-2050 sikres det, at havnebyggeri og nybyggeri på havnene er modstandsdygtigt over for vand på optil 2,5 meter over nuværende vandstand (2022).
7. I 2035 er der udført sikring af i alt 3 kritiske vejstrækninger, der er udsat for underminering af havvand.
8. I 2050 er der udført sikring af i alt fem kritiske vejstrækninger, der er udsat for underminering af havvand.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø har 3. flest solceller i Danmark

På Ærø har 36 % af alle husstande solpaneler, og det er den 3. højeste andel i Danmark. Kun de 2 andre økommuner Læsø og Fanø har flere med 49 …

Giver 2,1 millioner til rent drikkevand på Ærø - topper Danmark

3 vandselskaber får 2,1 millioner kr til at sikre rent drikkevand på Ærø, mens 1 vandselskab kom for sent da puljen allerede var opbrugt.

Udenfor: Nye skraldespande på hele Ærø

Den 1. april 2023 træder den nye affaldsordning i kraft. Det betyder derfor, at de nuværende skraldespande ved blandt andet busstoppesteder fjernes. I stedet sætter Ær…

Vindmøllepark vest for Ærø på vej - OK fra Energistyrelsen

Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af Lillebælt Syd Havvindmøllepark, som ligger 21 km vest for golfbanen på Ærøs spids. Her skal stilles 23 havvindm…

Ærøfonden i top med tilskud til energiprojekt

Ærøfonden fik det næsthøjeste tilskud til et nyt energifællesskab på Ærø. Det viser en ny oversigt fra Energistyrelsen

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk