Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

36 % af Ærøs ufaglærte mænd bor alene - flest i Marstal

6. april 2023

Send til en ven

Blandt de 10 kommuner med den største andel af ufaglærte mænd, der bor alene, er kun 2 kommuner ikke fra Fyn eller Jylland, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ærø er nr 8 ud af Danmarks 98 kommuner.

Det højeste antal findes i Svendborg Kommune hvor 38 % af de ufaglærte mænd bor alene.

På Ærø bor 36 % alene. På det østlige Ærø i Marstal-området er tallet 43 %, mens det i Ærøskøbing-området på midt-Ærø er 31 %. Vestærø med Søby er ikke opgjort i analysen, da der samlet bor for få.

I den anden ende af skalaen er det kun 16 % af de ufaglærte mænd i Vallensbæk Kommune syd for København, der bor alene.

På landsplan bor 31 % af de ufaglærte mænd alene. Det er en stigning på 3 % siden 2011.

Job og penge

Kun 49 % af de ufaglærte mænd der bor alene er i beskæftigelse, mens 74 % af de ufaglærte mænd der har en sambo er i beskæftigelse.

Ufaglærte mænd, der bor alene, har en gennemsnitlig erhvervsindkomst på 181.000 kr. Ufaglærte mænd, der ikke bor alene, har i gennemsnit en erhvervsindkomst på næsten det dobbelte: 335.000 kr.

Enlige mænd med en uddannelse har en gennemsnitlig erhvervsindkomst på 443.000 kroner. 

- Én ting er den økonomiske ulighed, men ulighed er mere end dét. Det handler også arbejdsmarkedstilknytning, sociale relationer og levetid, siger Emilie Agner Damm, som er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Hvis man vil gøre op med uligheden skal flere mænd godt gennem uddannelsessystemet i fremtiden.

Se analysen HER.


Previous Next
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Jysk landmand får høstrekord på Ærø - købte 920.000 kvm

Landmanden Peter Forum Jørgensen købte for 4 år siden det 920.000 kvm store landbrug Strandbygaard ved Store Rise. Nu har han Danmarksrekord i tidlig høst.

Søby Værft tjener 9 millioner kr - 130 medarbejdere

Ærøs største private arbejdsplads, Søby Værft, fortsætter med en stabil drift der giver pæne overskud: Regnskabet for 2024 viser et overskud på 9…

2027: Elbusser på Ærø

Fra den 1. august 2027 skal der køre elbusser på Ærø. På det tidspunkt udløber kontrakten med Jesper Bus, men allerede til januar bliver bus-kontrakten sendt…

Der blev startet 6 virksomheder på Ærø

Ærø ligger midt i Danmark hvad angår opstart af nye virksomheder: Der blev åbnet 6 ny virksomheder fra januar-marts på øen, og sammenlignet med resten af…

19 % af Ærøs butikker er forsvundet

På Ærø er antallet af butikker faldet ned til 30 butikker, det er et fald på 19 % og ligger på niveau med landet som helhed, hvor der er lukkket 20 % af alle…