Ved at trave Ærø rundt er der fundet 135 km ekstra diger, nogle store og andre ganske små jordvolde. Bag udpegningen står Ærø Museum og indtil den 18. januar kan man klage over udpegning af et dige. Der er nu 600 km diger på Ærø.
Der er dog ikke den store chance for at få noget ændret, for digerne har allerede været i høring i starten af 2022, hvor de forskellige grundejere kunne gøre indsigelse. Og de klager som kom ind dengang er afgjort.
Grunden til at digerne kommmer i høring igen er fordi det er den endelige plan for beskyttede diger - Teknik-udvalget godkendte planen her den 16. november. Se om du har fået dige på din grund HER.
Her er digerne
Her er et overblik over digerne:
Tranderup Sogn
I Tranderup-området er der kommet 31 % flere diger så der nu bliver 80 km diger:
- 61 km fortsat beskyttede diger.
- 19 km ny-beskyttede diger.
- 3 km diger er nedlagt.
Rise Sogn
I Rise-området er der kommet 23 % flere diger så der nu bliver 197 km diger:
- 160 km fortsat beskyttede diger.
- 37 km ny-beskyttede diger.
- 3 km diger er nedlagt.
Marstal Sogn
I Marstal-området er der kommet 10 % flere diger så der nu bliver 96 km diger:
- 87 km fortsat beskyttede diger
- 9 km ny-beskyttede diger
- 5 km diger er nedlagt.
Bregninge Sogn
I Bregninge-området er der kommet 51 % flere diger så der nu bliver 139 km diger:
- 92 km fortsat beskyttede diger
- 47 km ny-beskyttede diger
- 3 km diger nedlagt.
Søby Sogn
I Søby-området er der kommet 30 % flere diger så der nu bliver 82 km diger:
- 63 km fortsat beskyttede diger
- 19 km ny-beskyttede diger
- 2 km diger nedlagt.
Ærøskøbing Sogn
I Ærøskøbing-området er der kommet 18 % flere diger så der nu bliver 23 km diger:
- 11 km fortsat beskyttede diger
- 2 km ny-beskyttede diger
- 1 km diger nedlagt.
Baggrund
På Ærø er der 16 % naturarealer og 72 % dyrkede landbrugsarealer. Ærø indtager derved en 2. plads af kommuner med flest landbrugsarealer.
Dog var de ærøske landbrugsarealer afbrudt af 491 km beskyttede sten- og jorddiger.
Ærø har 6-7 gange flere diger end resten af landet. Digerne er et resultat af de store landboreformer i slutningen af 1700- tallet, hvor hver gård fik 2 - 3 lange smalle jordstykker.
Da befolkningstallet steg i 1800-tallet blev jordstykkerne delt op i endnu smallere jordstykker.
I dag ser man tydeligt de mange parallelle rækker af diger og levende hegn.
Sten- og jorddiger er beskyttede ifølge museumslovens § 29. Se bekendtgørelsen HER.
Der er 34.000 km jord og stendiger i Danmark.