Sygdom og fravær i Ærø kommune er steget markant - i sommer var forventningen at der ville være forfald i 80.000 timer. Men sygdom og fravær er vokst til 90.000 timer i 2023.
Selvom medarbejderne i Ærø Kommune har mindre sygdoms- og fraværstimer end andre kommuner, så er problemet, at fraværet stiger.
Kommuner i Danmark har igennemsnit 9 % fravær - fra sygdom over pjæk til barsel.
I det private erhvervsliv er fraværet på det halve: 4,5 %.
Ærø Kommune har kun 7,5 % fravær, men nogle afdelinger har rigtig mange blive-hjemme-timer.
Kommunens Økonomiudvalg vil derfor "sætte fokus på sygefravær og handlemuligheder."
Størst fravær
De 5 steder med størst fravær i slutningen af 2023 er:
* Hjemmeplejen med 19 %
* Plejehjemmet Søkilden i Ærøskøbing med 16 %
* Dagplejen med 16 %.
* Sygeplejen med 14 %
* Job og Voksen-centret med 13 %.
Lavest fravær
De 5 steder med lavest fravær i slutningen af 2023 er:
* Havnen med 0 %.
* Ærøfærgenes administration med 1 %.
* Teknisk afdeling med 2 %.
* IT-afdelingen med 2 % - har tidligere ligget meget højt.
* Børnehaven Kernehuset med 2 %.