Den hårde debat, om folk måtte bruge deres hus på Ærø - og ikke mindst i Ærøskøbing - som fritidsbolig har medført, at 91 huse nu står til salg - det er i top 3 af stigninger i Danmark. Efter Ærø Dagblads oplysninger kommer der først en politisk beslutning om fritids-helårsboliger omkring sommerferien.
Udfordringen er, at kommunen i høj grad lever af turister og husjere der bruger øen til ferie og fritid - det er dem der lægger penge i butikker og restauranter - og renoverer husene. Men samtidigt vil kommunen gerne have skattepenge, og det får man kun, hvis husejerne har folkeregister-adresse på øen.
Kampen
Efter kommunalbestyrelsesmedlemmet Jens Weiss og Marstal-bo anmeldte 28 husejere i Ærøskøbing for at bruge deres hus til ferie og fritid, så har kampen bølget.
Det fyrede samtidigt endnu mere op under debatten om Ærøskøbing-Marstal-striden - for hvorfor anmeldte Weiss ikke Marstal-huse i helårskvarterer for fritidsbrug.
Regler og forbud
Det er lidt forskelligt hvad der står i lokalplanerne for øens 2 store byer om helårsbrug eller fritidsbrug, men ultimo 2015 blev det politisk besluttet, at øens huse som sådan ikke havde helårspligt. Undtagelsen var Ærøskøbing, men her vedtog kommunalbetsyrelsen, at man i praksis accepterede den brug som husejeren ønskede.
Årsagen til at Ærøskøbing blev undtaget var, at hvis hele øen blev undtaget, så fastslog den statslige Planstyrelse, at det ville betyde et forbud mod, at man i fremtiden kunne udlægge nye områder til helårsboliger på Ærø.
Argumentet er, at hvis en kommune opgiver helårstanken, og reelt siger ferie-fritid, så er det også fremtidens lov, og så kan man ikke bare vende tilbage og sige, at nu vil vi gerne noget nyt på helårs-området. Dette for at undgå, at kommuner reelt udlægger nye sommerhus-områder - det er forbudt - og så nogle år efter planlægger et nyt helårsbolig-område, og på den måde i praksis har sneget sig til at få sommerhus-områder.
Køberne og samfundet
På den ene side er der ønske om et helårssamfund, men samtidig er huskøbernee primært folk der ønsker at bruge huset som ferie- og fritidsbolig, for det er begrænset hvad der er af jobs på øen bortset fra social-sundhedsarbejdere + tjenere og kokke i sommerperioden.
Og det er ikke dem der vil binde sig eller har råd til at købe huse i de 2 byer hvor alle vil bo: Marstal og Ærøskøbing.
Ingen succes
Der er ingen samfund i Danmark som er lykkedes med at skabe helårssamfund, når man ligger langt fra storbyerne. Selv stærke sommer-succeser som Skagen og Bornholm, må lukke ned om vinteren.
For Ærø gælder det, at de fleste storby-flygtninge fra corona-perioden nu er vendt tilbage til byerne. Det gælder også andre ø-kommuner som Fanø og Læsø, der også har markant flere huse til salg.
Der er for øjeblikket 33 % flere boliger til salg på Ærø end siden starten af marts - nu i alt 91 boliger.
På landsplan er væksttallet i udbud af boliger bare 5 %.
Hvis der måles på hele året, så er der 16 % flere boliger til salg på Ærø, mens det for landet som helhed er 15 %.