Ærø skal betale for ombygningen af Svendborg Havn når de nye elfærger sættes i drift. Og Svendborg er ikke forpligtet til at udvide til 95 parkeringspladser og et større kaj-område. Det fremgår af en notat fra advokatfirmaet Horten, som de 2 kommuner har fået udarbejdet.
De 2 nye elfærger skal bruge et opmarchareal til 95 biler, hvor den nuværende kapacitet er på 60 biler + et areal til billetautomat og indslusning til færgerne.
Svendborg har modtagepligt
Det følger af Havnelovens § 51, at der gælder en færge-modtagepligt for havne. En kommune kan altså ikke pludselig nægte at modtage færger.
MEN.
Pladsmangel kan begrunde en nægtelse af skibsanlæg. Altså fx hvis skibe er for store eller bliver større.
MEN.
Det klare udgangspunkt er dog modtagepligten, som der står i § 5:
"Det skal understreges at havne har en generel modtagepligt. Det medfører bl.a., at en havn skal tilbyde et skib at anvende andre dele af havnen, når disse er tilgængelige."
Så selvom politikerne i Svendborg ikke er begejstrede for større Ærø-fæger og flere p-pladser, så skal de finde et andet havneområde, såfremt det er muligt - her er den Østre havn et muligt sted. Det støder dog ind i lystbådstrafik mv, da det er i den indre havn.
Opmarch og parkering
De parkerings-arealer der bruges til Ærøfærgerne er der råderet over, og Svendborg kan ikke begynde at udlægge dem til hyggeområder, som det ellers sker i store dele af den øvrige havn.
Til gengæld kan Ærøfærgerne ikke kræve flere parkeringspladser og opmarch-område.
Advokatfirmaet skriver:
"Det er således Svendborg Kommune, der har kompetence til at afgøre, hvilke arealer der kan inddrages til opmarcharealer og trafikafvikling i forbindelse med færgerne, samt hvilke og hvor store fysiske forandringer der skal ske på havnen i forbindelse med færgerne."
"Modtagepligten kan retmæssigt fraviges under hensyn til pladsmangel, herunder også pladsen på selve havnearealerne, fx opmarchområdet til færgelejet."
"Modtagepligten indebærer ikke en forpligtelse for Svendborg Havn til at foretage fysiske ændringer på havnen for at kunne modtage større færger med flere biler, end den eksisterende kapacitet tillader."
"Modtagepligten rækker således så langt, som havnens eksisterende forhold, herunder indretning og kapacitet, tillader det."
"Modtagepligten i havnelovens § 5 indebærer ikke, at Svendborg Kommune er forpligtet til at foretage en udvidelse af faciliteterne, herunder afholde omkostningerne forbundet hermed, da modtagepligten som nævnt kun retter sig mod havnens eksisterende forhold."
Skal færgerne lægge til i Svendborg
Advokatfirmaet fortsætter:
"Omdrejningspunktet for forhandlingen vil blandt andet være, om det på baggrund af Ærøfærgernes ønsker til havnefaciliteter mv. fortsat er Svendborg Kommunes interesse at være primær forbindelseshavn for Ærø."
"Det forhold, at færgeruten mellem Ærøskøbing og Svendborg betragtes som en social rute( Læs: Samfundsforbindende), har efter vores vurdering ikke betydning for parternes retlige stilling."
"Det forpligter således ikke Svendborg Havn som modtagehavn til at træffe særlige foranstaltninger på havnearealerne."
Udfordringen
Advokatfirmaet er meget klar i udmeldingen om, at det alene er Svendborg, som kan træffe beslutning om udvidelse med 60 % af parkeringsarealet og en kaj ud i havnen, så elfærgerne kan lægge til. Ærø har altså ikke noget retsligt krav på at få lov til udvidelsen.
Der er ikke den store begejstring i Kommunalbestyrelsen i Svendborg for at gøre færgeområdet større, for det er en barriere mellem den gamle by og den nye rekreative havn. Omvendt er der også en forståelse for Ærøs færge-ønske.
Ærøs Færgeudvalg håber, at Svendborg allerede i løbet af et par måneder tager stilling til havneudvidelsen for Ærø-færgerne, men der er dog endnu ikke lavet de forskellige oplæg der kan give grundlag for Svendborg Kommunalbestyrelses beslutning.
Se advokatnotatet HER.
Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn 2023-2026, se den HER.