Siden 1985 har der været 3 lokalplaner for Ærøskøbing, som skulle forhindre fritidshuse: Lokalplan 9-9 fra 1985, Lokalplan 9-9A fra 2006 og Lokalplan 9-9B fra 2016. Men de er blevet underkendt igen og nu igen.
Lokalplan 9-9 blev vedtaget den 12. februar 1985. Ifølge formålsbestemmelsen i paragraf 1 var det bl.a. lokalplanens formål, ”at hindre at
der opstår nye fritidsboliger i området”.
MEN.
Naturklagenævnet traf i 2003 afgørelse i en sag hvor Ærøskøbing Kommune havde afgjort, at ejendommen Søndergade 27 ikke måtte anvendes til andet end helårsbeboelse.
Naturklagenævnet ophævede kommunens afgørelse. Nævnet anførte, at en formålsbestemmelse skal udmøntes i konkrete lokalplanbestemmelser for, at den kan håndhæves.
Naturklagenævnet fandt endvidere ikke, at forbuddet mod sommerhusbebyggelse havde den fornødne klarhed og entydighed, at boliger inden
for området skulle anvendes til helårsbeboelse.
Nævnet fandt heller ikke, at begrebet bolig, udelukkede anden anvendelse end helårsbeboelse.
Den daværende Ærøskøbing Kommune måtte derfor konstatere, at kravet om helårsbeboelse, ikke var formuleret tilstrækkeligt præcist i lokalplanen.
Forbud
Som følge af den usikkerhed der var opstået med Naturklagenævnets afgørelse udstedte kommunen i marts 2004 et såkaldt parargraf 14-forbud overfor det gamle Ærøskøbings beboere med krav om helårsbeboelse.
Det blev fulgt op i december 2004 af et forslag til Lokalplan 9-9A hvor det blev præciseret, at boliger kun kunne anvendes til helårsbeboelse.
Lokalplanen blev vedtaget endeligt i november 2005 og trådte i kraft i 2006.
I formålsbestemmelsen i § 1 stod der, at lokalplanen skulle "sikre, at boliger i lokalplanområdet kun anvendes til helårsbeboelse". I paragraf 3 stod der "undtaget er dog de boliger, der p.t. har status som fritidshuse."
Ny lokalplan
I 2014 blev det besluttet at lave en opdateret lokalplan, som blev kaldt 9-9B.
Forslaget til lokalplan gav større muligheder for hotel og Bed & Breakfast for turismen var begyndt at sætte sit tydelige aftryk. Også muligheden for lokal produktion blev muligt (Læs: Ærø Whisky).
Det blev også foreslået, at helårskravet blev fjernet, for husene i Ærøskøbing kunne ikke sælges. Men på et borgermøde var der massive indsigelser.
Samtidigt nedlagde Naturstyrelsen veto fordi lokalplanen gav mulighed for, at alle boligerne kunne ændre anvendelse til fritidsboliger. Og det vil være et brud på Planlovens paragraf 5 hvor der står, at ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszone (Læs: Hele Ærø) skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser.
Eller med andre ord, staten vil ikke have, at man lokalt sniger sig til nye fritidshusområder, for der er meget skrappe restriktioner for den slags.
Der blev på den baggrund udarbejdet et nyt forslag til lokalplan 9-9B, hvor helårskravet var opretholdt.
Lokalplanen blev endelig vedtaget i august 2016.
MEN.
Bestemmelsen i den tidligere lokalplan 9-9A, hvor alle boliger skulle anvendes til helårsbeboelse blev imidlertid ved en fejl ikke overført til den nye lokalplan 9-9B.
Efterfølgende administrerede Ærø Kommune officielt efter at kravet om helårsbeboelse kunne håndhæves, men samtidig havde kommunalbestyrelsen, tilbage i december 2016, vedtaget, at man accepterede brugen af boligerne til fritidsbrug, for at få gang i hussalget.
Derfor var der ro på området indtil der i 2021 blev anmeldt 27 boligejere for at bruge deres huse i Ærøskøbing til fritidsbrug. Begrundelsen for anmeldelsen var, at priserne var eksploderet og alle huse var solgt, så ikke så rige tilflyttere havde svært ved at købe en bolig.
Kommunen gav nu påbud til de 27 anmeldte, for selvom der er cirka 150 huse i Ærøskøbing der bruges til fritidsbrug, så er en kommune kun forpligtet til at "jage" dem den bliver gjort opmærksom på. Så de øvrige cirka 125 husejere har lagt sig fladt ned for ikke at blive opdagede/anmeldt.
Men påbuddet til de 27 husejere fik dem til at protestere, da de mente de havde lov til fritidsbrug.
I juli 2022 trak kommunen påbudene tilbage, da det blev opdaget, at det gamle Ærøskøbing slet ikke måtte bruges til bolig, for ordet "bolig" var gledet ud af formålsparagraffen i lokalplanen.
I stedet stod der kun, at det gamle Ærøskøbing var til Centerformål, altså hotel, Bed & Breakfast, butikker, kontorer og let produktion. Og det påpegede Planklagenævnet, som er "domstol" for lokalplaner, i efteråret 2022.
Kommunen har efterfølgende været igennem fortiden og administrerer nu ud fra 2004-forbudet mod fritidsbrug og den efterfølgende 2005-lokalplan. Så de husejere, som havde fritidsbrug før forbudene, kan fortsætte med fritidsbrug fremover. For en ændret lokalplan gælder kun for fremtidige forhold.
Kommunalbestyrelsen vedtog i sommeren 2022 at der skulle laves et tillæg til lokalplanen, så boliger blev skrevet ind. Og til helårsbrug.
Men da juraen var uklar og slagsmålene med husejerne fortsatte så besluttede kommunalbestyrelsen i januar 2023, at den anvendelse der er nu, hvadenten det er til fritids- eller helårsbrug skal accepteres og lovliggøres.
I første omgang skal forvaltningen og dens jurister nu finde det juridiske grundlag, og skal det kun gælde de 27 boligejere eller også de 125 andre i Ærøskøbing der har fritidsbrug - og hvad med de 200 boligejere i Marstal-området, der bruger boligerne som fritidshuse, selvom der ifølge lokalplanerne er helårspligt.
I februar skal det nye Tillæg til lokalplan for det gamle Ærøskøbing op i kommunalbestyrelsen og derefter ud i høring.
Så det må forventes at Tillægget er vedtaget inden sommerferien 2023 - med mindre en statslig myndighed griber ind, for fritids/helårsbrug er et røget og speget område. Og på Ærø har det foreløbigt taget 38 år.
