Der er nu udpeget de 4 områder hvor det vil være oplagt at opføre solcelleparker for at opfylde Ærøs Klimaplan. Rådgiverfirmaet Urland har på opdrag af Ærø Kommune fundet de 4 bedste områder til placering af solcelleanlæg.
Screeningen for solcelleanlæg på Ærø viser, at det vil være vanskeligt at finde velegnede områder til rigtig store anlæg. Der peges derfor på en maximal størrelse på 5-600.000 kvm.
De 4 områder ligger i:
* Tværbymark,
* Vindeballe-Borgnæs,
* Oldemark-Risemark,
* Skovlandet-Katteskov-Trousløkke.
Urland skriver:
Arealerne er fordelt over 4 lokalområder på Ærø; et område vest for Marstal, et område vest for Store Rise, et område nordvest for Vindeballe og et område vest for Bregninge.
De enkelte lokalområder har hver især forskellige lokale hensyn at varetage, men ligger som udgangspunkt uden for større plan- og beskyttelsesforhold og har overvejende en minimal grad af landskabelige hensyn.
Særlige opmærksomhedspunkter
Generelt set er er de 4 udpegede områder landbrugslandskab med større eller mindre marker, der er helt eller delvist er afskærmet af beplantning.
Marstal
Området vest for Marstal ligger forholdsvist bynært og kræver særlig opmærksomhed på hensyn til boliger i den østlige del af Marstal, boliger langs
Græsvængevej og områdets øvrige veje, samt boliger i Kragnæs.
Mod nordøst findes en udpegning af et område med kulturhistorisk bevaringsværdi omkring Ommel Kirke og størstedelen af området er en del af et større sammenhængende område med geologisk bevaringsværdi der strækker sig langs Ærøs nordlige kyststrækning.
Desuden bør der mod syd være opmærksomhed på afgrænsningen mod kysten. Området ligger i umiddelbar nærhed til øens østligste transformerstation, hvilket giver gode muligheder for nettilslutning. I forlængelse af transformerstationen i Marstal ligger i øvrigt et eksisterende bynært solvarmeanlæg (Marstal Solvarmeanlæg) på 100.000 kvm, hvoraf 30.000 kvm er dækket af solfangere.
Store Rise
Området vest for Store Rise er et forholdsvist lavtliggende landbrugslandskab på den sydlige del af Ærø, der er relativt afskærmet fra dets omgivelser. Området har en varierende landbrugsstruktur, men består af overvejende middelstore markstykker og mindre beplantninger spredt i området.
Området ligger forholdsvist tæt på Store Rise og kræver særlig opmærksomhed på hensyn til boliger her, samt øvrige boliger i området, herunder boliger langs Rise Landevej og Oldevej.
I den nordlige del af Store Rise ligger Rise Kirke, der er del af en udpegning af et kulturhistorisk bevaringsværdigt område, med henblik på sikring
af indsyn til kirken.
Ved placering af solceller i området bør hensynet til kirken være et opmærksomhedspunkt.
Vindeballe
Området vest for Vindeballe er et storbakket landbrugslandskab med middelstore marker der omkranses af beplantning. Området er en del af en udpegning af et større sammenhængendelandskab, der strækker sig over størstedelen afden nordlige og centrale del af Ærø og grænser op mod den udpegning af geologisk bevaringsværdi, der strækker sig langs Ærøs nordlige kyststrækning. Ved placering af solceller i området bør der være særlig opmærksomhed på afgrænsning mod kysten.
Derudover er hensynet til boliger i Vindeballe og øvrige beboelse i området, herunder fritliggende ejendomme spredt i landskabet.
Bregninge
Området vest for Bregninge og nord for Tværbymark er en del af et opdyrket landskab i lille til middel skala, med mange diger og hegn, der er afgrænset fra kystlandskabet mod syd.
Gennem området løber et naturbeskyttelsesområde, som udgør en del af grønt danmarkskort. Hensynet hertil bør være et opmærksomhedspunkt ved
placering af solcelleanlæg i dette område, ligesom landskabets skala, digestruktur og de mange levende hegn bør bevares og understøttes.
Desuden bør der være særlig opmærksomhed på hensyn til Bregninge og øvrige boliger, herunder boliger langs Tværbymark, Søndersø, Kobbelbakken og Leby Landevej.
Størrelse og placering
Det anbefales, at de enkelte solcelleanlæg placeres minimum 500 meter hinanden, så de tydeligt opfattes som separate anlæg på maksimalt 5-600.000 kvm hver.
Se rapporten HER.