Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Brugsen i Søby overtages af Marstal Brugs - ny bygning skal sælges

30. maj 2022

Send til en ven

Coop-koncernen dropper nu sit direkte ejerskab af Brugsen i Søby. Ny ejer af driften bliver Marstal Brugsen. Der er langt fra hovedkontoret i Albertslund vest for København til Søby på en ø. Derfor sker overtagelsen - og for at spare penge i koncernen.

Kontakt

Superbrugen Marstal

Uddeler Hardy Overlund

Hardy.Overlund@superbrugsen.dk

Tel 6253 1780

eller

Søby Brugsen

Uddeler Karin Lykke Korup

Tel 30 29 62 41

- Ejerskabet bliver mere lokalt, beslutningerne bliver mere lokale, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop.

- Marstal Brugsforening er ejet af medlemmerne på Ærø, mens Coop Danmark er ejet af alle medlemmer i Coop.

- Marstal Brugsforening har kræfterne, økonomien og viljen til at investere i Søby. 

Coop ønsker ikke at oplyse købsbetingelserne.

Overtagelsen

Marstal Brugsen ledes af Hardy Overlund, som også kommer til at have det overordnede ansvar for driften af Brugsen i Søby. Medarbejderne vil ikke længere være ansat af Coop, men hører under Marstal Brugsen.

Den daglige drift vil fortsat blive ledet af uddeler Karin Lykke Korup og bliver bemandet med alle de nuværende medarbejdere.

Overtagelsen skete den 30. maj.

- Vi er glade for at kunne hjælpe med at sikre, at både de faste beboere i Søby og de mange turister får en moderne butik centralt placeret, siger uddeler Hardy Overlund fra SuperBrugsen/Marstal Brugsforening.

Ny butik

For øjeblikket er Coop ved at bygge en ny Søby-butik på 1.200 kvm på havnen, der er dobbelt så stor som den nuværende i midtbyen.

- Bygningens fremtid er ikke afklaret, men der er dialog med flere interesserede, der ønsker at købe den, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop.

Besparelser centralt og lokalt

- Situationen i Ukraine og eftervirkningerne af Corona stiller dagligvarehandlen over for markante udfordringer. Vi ser stigende priser på transport, energi og fødevarer, og det betyder, at omkostningerne ved at drive forretningen Coop skal bringes ned, siger koncernchef Kræn Østergård Nielsen fra Coop Danmark.

- Vi må tage højde for, at markedet falder og derfor reducere omkostninger. Planen er at finde 100 millioner kr. i butikker og 100 millioner i Servicekontoret.

Coop-koncernen omsætter for 46 milliarder i sine 1.065 butikker, men overskuddet før skat er faldet til 717 millioner kr fra 956 millioner.

Coop har direkte 10.500 fuldtidsansatte og 5.800 ansatte hos de selvstændige brugsforeninger, som fx Marstal-Brugsen.


Når Marstal overtager Søby Brugsen, bliver der færre opgaver for hovedkontoret, som koncernchef Kræn Østergård Nielsen for øjeblikket er ved at trimme.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø Bryggeri omsætter for 15 millioner og tjener 1 million

Efter 18 års slid er Ærø Bryggeri blevet en god forretning de sidste par år - senest er der tjent 1 million og i 2020 var overskuddet på 1,1 million.

Ærø skal betale lille bøde for brud på udbudsregler - bøde på 2,4 millioner

Fynbus skal betale 2,4 millioner i bøde, fordi byretten i Svendborg vurderede at opgaven med flextrafik blev givet til de sædvanlige, mens man afviste Ærø-firmaet Ø…

Har uddelt 20 millioner til 60 Ærø-projekter - giver nu 9,5 millioner ekstra

Der er hidtil uddelt 20 milioner til Ærø-projekter under EUs støtteprogram LAG, Lokale AktionsGrupper.  Og nu kommer yderligere 1,9 millioner hvert år frem til…

Ærøs største private arbejdsplads går i 0 efter flere års underskud

Genopretningen efter flere års dårlig drift på Søby Værft viser nu resultater: Det nye årsregnskab viser et lille overskud på 178.000 kr - året f…

3.000 ærøboerne skal være medejere af nye vindmøller på Ærø

Halvdelen af Ærøs borgere skal være medejere i et nyt borger-energifællesskab, som øens store energi-operatør Ærøfonden vil oprette.

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk