Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Danmarks dyreste fjernvarme: Rise og Dunkær

15. maj 2021

Send til en ven

Ud af 400 fjernvarmeværker leverer Rise Fjernvarme den dyreste varme til sine forbrugere i Dunkær og Rise. Fjernvarmen er 80 % dyrere i Rise end i Ærøskøbing og 58 % dyrere end i Marstal. 

Det koster nu 12.500 at varme sit hus op, hvis man bor i Ærøskøbing, mens varmen i et tilsvarende hus i Marstal koster 14.500 kr. Beoberne i Rise og Dunkær må slippe 23.000 kr om året.

Umiddelbart burde Marstals fjernvarme være det billigste, for der er 1.600 aftagere, mens der kun er 675 i Ærøskøbing. Og stordrift bør give besparelser, men Marstal har 65 millioner i gæld, som koster 2,5 millioner i rente om året svarende til knap 4 %.

Rise Fjernvarme har også dyre lån fordi selskabet til og med 2023 hænger på 2 risikofyldte renteswaps.

Til gengæld er Ærøskøbing Fjernvarme gældfri.

Fjernvarmepriser

I Danmark er gennemsnitsprisen for fjernvarme på 13.145 kroner for et 130 kvm hus - de billigste fjernvarmeværker leverer varmen til 6-7.000 kr om året.

Danmarks 3 dyreste fjernvarme-leverandører er:

* Nimtofte Fjernvarmeforsyning - 25.893 kr.
* SSF Energiselskab, Særslev - 23.991 kr.
* Rise Fjernvarme - 23.484 kr.

Se: Danmarks fjernvarmepriser.

Fjernvarme er dyrere på landet fordi der er varmetab i rørene frem til den enkelte forbruger, men det afhænger også af hvilken brændselstype der bruges og så som nævnt renterne. Og ikke mindst antallet af medarbejdere - Ærøskøbing Fjernvarme har skåret 1 stilling væk og det er en hovedårsag til, at der selskabet kan nedsætte sin varmepris med 14 % her fra 1. juni.

De 3 Ærø-selskaber

Ærøskøbing Fjernvarme omsætter for 7 millioner kr og havde i 2019 et driftsoverskud på 1 million (senest offentliggjorte regnskab).

Ærøskøbing Fjernvarme drives med halm, solvarme og træpiller - med et oliefyr som back up. 

Marstal Fjernvarme omsætter for 23 millioner, men med 2,5 millioner i renter blev det i 2019 til et underskud på 0,5 milllioner. Regnskabet for Marstal Fjernvarme.

Rise Fjernvarme omsætter for 2,5 milioner og har 300.000 i renteudgifter, men taber 700.000 på renteswap frem til 2023. Gæld på 6 millioner. Regnskabet for Rise Fjernvarme. 

Baggrund

Der er 400 fjernvarmeværker i Danmark. Den store mængde selvstændige enheder bunder i lokal selvforståelse, hvor man ikke vil slås sammen og samdriftes med dem fra de andre byer (Læs: Marstal, Rise og Ærøskøbing).

Staten gav frem til starten af 2019 et grundbeløb til fjernvarmeværkerne. Det blev indført i 2004 i forbindelse med liberaliseringen af el-markedet. Da tilskuddet forsvandt, hævede de 170 fjernvarmeværker, der havde modtaget det, priserne med 14 procent.

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk