Det har hidtil været meget svært at få lov til at lave områder til husbåde i de danske havne, for det er stødt sammen med havnevirksomheder og Kystdirektoratet - og her taber man. Men nu bliver planloven ændret så husbåde bliver mulige i Ærøskøbing og Marstal.
Selvom havnene i Ærøskøbing og Marstal drives af kommunen, så har Kystdirektoratet fra gammel tid været fokuseret på værfter og andre havneviksomheder. Kun hvis det var decideret byomdannelsesområder (Læs: de store byer), kunne kommunerne for alvor få indflydelse på udviklingen. Det vil Folketinget nu ændre.
For Ærø vil det betyde at der kan lægges husbåde i Ærøskøbing havn, for her er der ingen havnevirksomheder. Der ligger allerede 1 husbåd (Læs: Det er godt nok ikke lovligt, men de søde mennesker i udvalget for det gamle Ærøskøbing, kaldet 9-9b, syntes det var OK).
I Marstal er der et lille værft og en række mindre havnevirksomheder mod nord, så her skal husbådene ligge mod syd.
Udfordringen er potentiel støj fra værftet og virksomhederne, som kan overskride støjgrænserne i forhold til nye boliger. Men det vil Folketinget også bløde op på.
I Søby er værftet så stor en støjfaktor, at det vil være sværere at se husbåde i havnen, men det bliver måske muligt.
Teksten
Planerne i det nye lovforslag, der skal træde i kraft 1. januar 2024, kan ses nedenfor. Landdistrikter og ø-kommuner hører under Kirkeministeriet, så det er dem der fremlægger tankerne:
Planlægning for vandområder ved havne
3.1.6.1. Gældende ret
Planlovens regler gælder som udgangspunkt for landarealer og ikke for planlægning på vandområder, der er omfattet af statens højhedsret over søterritoriet.
Anlæg på søterritoriet, herunder i lystbådehavne, administreres efter statens højhedsret over søterritoriet. Det indebærer, at der på søterritoriet, til andre formål end kystbeskyttelse, kun efter miljøministerens (Kystdirektoratets) tilladelse efter § 16 a i lov om kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven) må foretages inddæmning, opfyldning, uddybning eller gravning, udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande samt anbringes fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads. Kystdirektoratet tager i det enkelte tilfælde stilling til, om der kræves og kan meddeles tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.
Inden for en erhvervshavns søområde forudsætter uddybning, opfyld eller etablering af faste anlæg på søterritoriet efter omstændighederne tilladelse fra havnemyndigheden (havnen) eller Trafikstyrelsen efter havneloven. Tilsvarende for Københavns Havn forudsættes
tilladelse af havnemyndigheden (Arealudviklingsselskabet By & Havn I/S) eller Trafikstyrelsen efter Lov om Metroselskabet.
Det bemærkes i den sammenhæng, at havnearealer, jf. havnelovens § 6, stk. 2, skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport, eller til andre aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed, inden for rammerne af den valgte organisationsform. Såfremt arealerne ikke kan udlejes til disse aktiviteter, kan havnen udleje arealerne til andre formål. Det kan sluttes herfra, at udgangspunktet er, at erhvervshavnens søområde skal prioriteres til søtransport og havneaktiviteter så som lastning og losning.
Det fremgår ikke direkte af planloven, om søterritoriet generelt er omfattet af loven, og om der således kan fastsættes bestemmelser i en lokalplan for anlæg helt eller delvist på søterritoriet.
Efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 13, kan der dog i kommuneplanen fastsættes rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til anvendelsen af vandområder og udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker. I tilknytning hertil fremgår det af lovens § 15, stk. 2, nr. 27, at der i en lokalplan kan fastsættes bestemmelser om anvendelsen af vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker. Endvidere kan der efter lovens § 15, stk. 2, nr. 28, fastsættes lokalplanbestemmelser om udformningen af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, herunder inddæmning og opfyldning, etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande samt anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, uddybning eller gravning m.v.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for i kommuneplanen at udpege byomdannelsesområder. Byomdannelsesområder kan være erhvervsområder eller havneområder – hvor miljøbelastende erhvervsformål og havneformål er ophørt eller under afvikling – som omdannes til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål m.v., jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 5. Et byomdannelsesområde skal efter planlovens § 11 d afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. Kommunalbestyrelsen har også mulighed for at planlægge for byomdannelse i eksisterende byområder uden krav om, at de først skal udpeges som byomdannelsesområde i kommuneplanen.
Ifølge lovbemærkningerne til planlovens § 15, stk. 2, nr. 27 og 28, er det hensigten med reglerne om planlægning for vandområder i byomdannelsesområder, at bebyggelse og anlæg af friarealer samt andre rekreative anlæg skal kunne ske helhedsorienteret efter en samlet plan, hvori også indgår opfyldte landområder til ophold og rekreation som f.eks. strande og faste anlæg til badning, svømning og andre rekreative vandaktiviteter. Desuden er det ifølge lovbemærkningerne præciseret, at der kan planlægges for vandområders anvendelse
i forbindelse med udlæg af områder til husbåde m.v., jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7272.
De gældende regler medfører bl.a., at der ikke – uden for byomdannelsesområder – kan fastsættes lokalplanbestemmelser om anvendelse af vandområder på søterritoriet, f.eks. om muligheden for husbåde.
3.1.6.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om opfølgning på evaluering af planloven mv. af 15. juni 2022, at aftaleparterne er enige om, at kommunerne skal tillægges kompetence til at lokalplanlægge for vandarealer inden for en havns dækkende værker, f.eks. at planlægge for husbåde i bynære havne, hvor der er behov for at sikre en sammenhængende planlægning for landog vandarealer.
Det kan efter Kirkeministeriets vurdering være planlægningsmæssigt velbegrundet, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at planlægge samlet for landarealer og vandområder inden for en havns dækkende værker. En samlet kommunal planlægning vurderes at kunne give mulighed for en mere langsigtet og helhedsorienteret planlægning, herunder mulighed for at samtænke infrastruktur og andre anlæg på land med en ønsket anvendelse af bynære vandområder i havne. Det gælder, selvom Kystdirektoratet i forbindelse med behandlingen af en ansøgning efter kystbeskyttelsesloven foretager en bred høring, hvorved kommunens ønsker til havneområdets anvendelse og udvikling inddrages i behandlingen af den enkelte ansøgning. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt i en lokalplan at kunne sætte rammer for og regulere placeringen, anvendelsen og udformningen af husbåde for også at kunne regulere de tilhørende tekniske anlæg og adgangsforhold på land samt for at sikre sammenhængen til den ønskede udvikling af byområder på land.
Muligheden for at planlægge samlet for landarealer og vandområder i havneområder, herunder regulere muligheden for helårsboliger på husbåde, kan også medvirke til at forebygge miljøkonflikter i forhold til virksomheder i eller i nærheden af havneområdet. Planlægning vil desuden give mulighed for en tidligere inddragelse af offentligheden, investorer og andre interessenter i anvendelsen af havneområdet.
Efter omstændighederne kan en samlet planlægning for landarealer og vandområder også være relevant for havne, der ikke er udpeget som et byomdannelsesområde. De fleste kommuner, der planlægger for byomdannelse på havne m.v., gør det f.eks. uden at anvende planlovens mulighed efter § 11 b, stk. 1, nr. 5, jf. § 11 d, for at udlægge områderne til byomdannelse.
På den baggrund foreslås ændringer af reglerne i planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 13, og § 15, stk. 2, nr. 27 og 28, således at kommunalbestyrelsens nuværende muligheder for at kommune- og lokalplanlægge for vandområder på søterritoriet inden for en havns dækkende værker udvides til også at omfatte vandområder, der ikke ligger i byomdannelsesområder.
Med hensyn til vandområder i tilknytning til en havns dækkende værker vil den nuværende ordning blive videreført. Kommunalbestyrelsens muligheder for at planlægge for sådanne vandområder vil således uændret kun gælde i byomdannelsesområder.
De foreslåede ændringer vil det gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at fastsætte kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser om anvendelsen af, og udformningen af anlæg på, vandområder inden for en havns dækkende værker, uanset om vandområderne ligger i et byomdannelsesområde eller ej – herunder inddæmning og opfyldning, etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande samt anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, uddybning eller gravning m.v. Det kan f.eks. omfatte kommune- og lokalplanlægning for etablering af kajanlæg og andre faste anlæg til anbringelse af bl.a. fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, herunder husbåde. Det vil også være muligt at fastlægge, at der kan eller ikke kan anbringes husbåde til boligformål inden for nærmere bestemte områder.
Det bemærkes i øvrigt, at hverken kommune- eller lokalplanlægningen må stride mod havplanen efter lov om maritim fysisk planlægning, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 8, og § 13, stk. 1, nr. 9.
Der vil som hidtil i den konkrete sag kræves tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, og eventuelt havnelovgivningen, til opfyldning, uddybning, gravning, anbringelse af faste anlæg m.v. på søterritoriet. Det vil således være en forudsætning for realiseringen af en lokalplan, der omfatter vandområder på søterritoriet inden for en havns dækkende værker, at der kan meddeles tilladelse fra anden lovgivning til det planlagte. Dette vil i givet fald blive beskrevet i lokalplanens redegørelse, jf. planlovens § 16, stk. 2, og svarer i øvrigt til en situation med lokalplanlægning for vandområder i et byomdannelsesområde efter de gældende regler.
Muligheden for at planlægge for vandområdet inden for en havns dækkende værker vil i nogle tilfælde kunne forlænge Kystdirektoratets sagsbehandlingstid efter kystbeskyttelsesloven for havnen. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at tilvejebringe en lokalplan for vandområdet inden for havnens dækkende værker, og projektet tillige kræver en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. I denne situation vil der ikke kunne træffes afgørelse i forhold til projektet, før lokalplanen er gældende, jf. § 11 i
bekendtgørelse nr. 1376 af 21. juni 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.