Det Sydfynske Øhav med Ærø er et af de hårdest iltsvindsramte i Danmark. Der er godt vand i den østlige del af Ærø omkring Marstal, mens det står slemt til vest for Ærøskøbing, op til Søby og ned langs sydkysten.
I områder der er markeret med rødt er der ingen ilt, og der blev frigivet giftig svovlbrinte fra bunden.
Iltsvindets udbredelse i Danmark var det næststørste registreret for september. I flere områder var situationen meget kritisk for især bundlevende dyr,
fisk og planter.
Det døde plantemateriale på bunden blev omsat hurtigt på grund af høje vandtemperatur, hvilket bevirkede et stort iltforbrug. Da der samtidig var rolige vindforhold og dermed kun lidt turbulens i vandet, betød det i, at iltsvindet udviklede sig markant i måleperioden fra 24. august til 21. september.
Det samlede areal med iltsvind i de indre danske farvande er på 7.500 kvadratkilometer, dvs. et areal større end Sjælland.
Den nye iltsvindsrapport er lavet af Aarhus Universitet på opdrag af Miljøministeriet.
Se rapporten HER.