- Ellen er frigivet til sejlads, siger økonomichef Thomas Johannes Norrild fra det kommunale rederi Ærøfærgerne. Færgen har ligget stille siden juli, da en række batterier brændte sammen. De seneste måneder er gået med at finde årsagen og isætte bedre batterier. I alt er der brugt omkring 15 millioner kr i reparation og forbedringer.
De første mindre elfærger i verden begyndte at sejle omkring 2015, men Ellen var i 2019 den første langt-sejlende store elfærge - der er 23 km mellem Søby og Fynshav på Als.
I de sidste 8-10 år er interessen for elfærger eksploderet og alene i Norge sejler der nu 100 elfærger - på verdensplan sejler der 1.000 elfærger. De fleste på tværs af fjorde og øer hvor der er kort afstande.
Verdens største elfærge med plads til 2.100 passagerer og 226 biler er ved at blive bygget. Den skal sejle 55 km mellem Buenos Aires og Montevideo i Argentina.
De største danske elfærger bliver Molslinjens 2 nybyggerier. Den ene skal sejle 35 km fra Samsø til Kalundborg, mens den anden skal sejle fra Bøjden vest for Faaborg og til Fynshav, hvor også Ellen lægger til. Færgerne bliver 117 meter lange og vil have en kapacitet på 600 passagerer og 188 biler.
Ellen og batterierne
Det var ganske få af Ellens batterier der brændte sammen i juli måned.
MEN.
Den automatiske skumslukning betød, at 25 % af færgens 840 batterier blev beskadigede.
Genstarten af Ellen har været ualmindelig tung, og det skyldes 8 forhold:
* Batterierne skulle produceres på en nedlagt produktionslinje i Schweiz, som skulle genstartes, da batteri-typen ikke længere produceres.
* En del af batterierne vil forsikringsselskabet gerne have bliver afrenset og genbrugt.
* De nye batterier vil have højere energikapacitet, da energitætheden i batterier er øget med 40-50 procent de sidste 5 år.
* Der skal ombygges så de nye batterier kan passe ind.
* Der skal ny sofwarestyring for at styre blandingen af batterityper.
* Den automatiske skumslukning skal bygges om, så der ikke vil komme skum ind i batterier der er funktiondsygtige.
* Der skal installeres gas-detekteringsudstyr i batterirum.
* Der installeres kontakter der afbryder automatisk midt i batteristrengene ved overophedning, såkaldte mid-pack-contactors.