Der er nu indsamlet 123 millioner kr til at udvikle naturområder på Ærø, Langeland og Fyn. EU er netop kommet med 80 millioner kr.
Projektet skydes i gang fra september 2024 og kommer til at løbe frem til 2032.
Projektet skal:
* Sikre forbedring af 10 millioner kvm natur.
* Forbedre 43 km vandløb.
* Etablere 3,2 millioner kvm ny natur fordelt på 27 projektområder.
* Forbedre naturtilstanden for 17 forskellige naturtyper.
* Forbedre levesteder for 16 forskellige arter: Mygblomst, guldblomme, strandtudse, klokkefrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander, klyde, dværgterne, havterne, fjordterne, alm. ryle, splitterne, vibe, rødben, pigsmerling og tykskallet malermusling.
* Indsatser i 15 Natura 2000-områder (Læs: EU-beskyttede naturområder både på land og vand).
De første anlægsarbejder går i gang om 2 år.
Projektet er døbt LIFE Ring og udover de 10 fynske kommmuner deltager Naturstyrelsen Fyn, Miljøstyrelsen, Amphi Consult, Skovskolen, FGU Fyn og Naturama.
EU-støtten på 80 millioner kommer fra Nature and Biodiversity-puljen, og de resterende 39 millioner kr finansieres af de deltagende partnere. Derudover bidrager Aage V. Jensens Fonde med yderligere 4 millioner kr.
Se mere på EU Syddanmarks site HER.