Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon
Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Færgedirektør søges til 120 medarbejdere på Ærø

29. juni 2024

Send til en ven

Den 1. oktober skal den nye færgedirektør for det kommunalt-ejede Ærøfærgerne tiltræde. For øjeblikket er stillingen slået op. Færgedirektøren får ansvaret for Ærøs største byggeri til dato med nybyg af 2 nye elektrificerede færger (E-ferry Twins).

I det daglige skal færgedirektøren:

* Lede op mod 120 medarbejdere i højsæsonen,

* Drift af de 4 færger der sejler fra Søby til Fynshav på Als, fra Søby til Faaborg, mens 2 færger sejler fra Ærøskøbing til Svendborg.

* Kontraktaftaler på bus- og taxakørsel på Ærø.

Færgekrig

Da færgerne er Ærøs livsnerve, som er utrolig vigtigt for øens borgere, virksomheder og de 300.000 turister, bliver der i stillingsopslaget advaret mod den evige færgekrig. Som der står: "Du skal være forberedt på, at alle har en holdning til færgerne og til dig som transportdirektør.

Færgekampen foregår især i form af læserbreve i Fyns Amts Avis fra 4-5 personer og ikke mindst på Facebook, hvor 10-15 aktive debatører slår til alt og alle, herunder færgefarten.

5 punkter

Der er 5 hovedpunkter der diskuteres:

* Strid mellem det det kommune-ejede Ærøfærgerne og det private Marstal-Rudkøbing rederi - som ejer øens 5. færge ÆrøXpressen. For at genere hinanden mest muligt sejler de med cirka samme afgangstider, og Marstal-færgen mener ikke den får sin rimelige andel af statstilskudene til færgedrift på Ærø.

* En del af det politiske system er mod Marstal-færgen, som åbnede i 2019, fordi den tager 175.000 passagerer fra Ærøfærgerne, og dermed er der færre indtægter til kommunens rederi og dermed i kommunekassen.

* Hvorfor skal de 2 nye Ærøskøbing-færger være 50 % større end de nuværende, når det kun er i højsæsonen der er udsolgte afgange.

* Større færger vil give flere turister med biler og det er der ikke plads til.

* Hvorfor skal der bruges 6-700 millioner kr på nye elfærger - det er for dyrt for en kommune med få indbyggere.

Ansøgningsfristen som ny transportdirektør udløber den 9. august 2024.

Se stillingsopslaget HER.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk