Marstal-færgen ÆrøXpressen kæmper en hård kamp for overlevelse, ved at rette skytset mod kommunen og dens rederi Ærøefærgerne. Men rent juridisk er det en dødssejler hvis færgeloven skal følges.

Når man som Ærø ligger udenfor lands lov og ret er kommunen berettiget til at drive færger, men også til at forbyde andre, at drive færger frem og tilbage. Den ret benyttede kommunen sig ikke af, da en lang række Marstal-aktører i 2019 genoprettede færgefarten fra byen.

Kommunen havde tilbage i 2013 nedlagt Marstal-Rudkøbing-færgen, fordi den gav et meget stort underskud og havde meget få passagerer.

Men Marstals selvforståelse er grundlagt i fortidens søfart, så selvom man til gengæld for lukningen fik øens elever samlet på Marstal Skole, så var der ikke meget skumsprøjt over det. Især da ikke, da øens tilflyttere oprettede en friskole i Ærøskøbing Skoles gamle bygninger i Vestergade.

Milllion-opbakning

Der var bred opbakning i Marstal til den nye færge, som blev søsat i december 2019 lige op til corona-krisen. Færgen var finansieret med mange private indskud og alt for dyre lån fra Ringkjøbing Landbobank og det statslige Danmarks Grønne Investeringsfond.

Selve driften løber rimeligt rundt, for der er meget få ansatte på færgen, men renteudgifterne er alt for store.

Derfor står færgen overfor konkurs eller et tvangssalg - den er til salg hos Hagland Shipbrokers i Esbjerg.

En redningsplanke kan være, at Landbobanken nedsætter eller udsætter sit rentekrav - det statslige finanssselskab skal nok følge trop.

Men banken er ikke tilfreds med, at de ledende Marstal-færgefolk i for lang tid har ladet stå til i håbet om, at kommunalbestyrelsen bliver bløde i knæene, fordi hovedparten af øens vælgere bor i Marstal-området.

Problemet er, at hvis kommunen afgiver en del af sin færgestøtte, så skal der spares radikalt på Ærø-velfærden, for det er her kommunen bruger hovedparten af sine udgifter på 500 millioner kr årligt. Marstal-færgen ønsker i første omgang 40 millioner fra 2019 og frem og derefter 10 millioner årligt.

Rodebutik

Faktisk må kommunen ikke give særlig støtte til Marstal-færgen, for sejladsen Marstal-Rudkøbing har ikke været udbudt i licitation. Og det skal den for ellers er det slet skjult offentlig støtte til et privat rederi. Og det er ulovligt.

Reelt er der kun brug for Marstalfærgen i skolernes store og små ferier, dvs. 12 uger om året, i de øvrige 40 uger er det ekstra tomgang for kommunens færger, som har alt for mange ansatte i de samme 40 uger Det regnestykke har administrationen også regnet igennem. Derfor ønsker kommunen ikke, at hjælpe Marstal-færgen og dermed undergrave sin egen økonomi.

Absurd nok går hovedparten af kommunens velfædsydelser netop til Marstal, hvor nedskærings-kniven skal føres, hvis Marstal-færgen får særtilskud.

Se Bekendtgørelse om færgesejlads HER.