I juli blev et batteri overophedet på elfærgen Ellen, som sejler mellem Søby og Fyns Hav på Als. Det automatiske skumsystem blev udløst.
Før Ellen af sikkerhedsmæssige årsager kan sejle igen, skal årsagen findes, så det ikke sker igen.
I spidsen for undersøgelsen er DTI, Dansk Teknologisk Institut, som samarbejder med de 2 centrale parter: Danfoss på Als og den franske batteriproducent Leclanché.
Resultatet fra undersøgelsen viser en cellefejl fra 1 battericelle. Årsagen til denne fejl er dog fortsat ikke fastlagt.
Ellen har 2 batterirum med 20 batteristrenge, 840 batterimoduler og 26.880 battericeller.
Det forventes at der skal udskiftes 5-6 strenge med 210-252 batterimoduler, svarende til 1/4 af batterimodulerne, da der er trængt slukningsskum ind i dem.
Når undersøgelsen er afsluttet skal Søfartsstyrelsen give tilladelse før Ellen kan komme i drift igen.
Vurderingen er, at det bliver i starten af det nye år.
Kommunalbestyrelsen har i slutningen af september vedtaget, at der skal installeres en hovedmaskine og thruster (Læs: den der driver og styrer) på elfærgen Ellen. Det er en forebyggende indsats, der skal sikre en stabil drift af færgen og undgå længerevarende afbrydelser i tilfælde af reparation, som man oplever nu.