Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Flere penge til udskiftning af Ærøs 720 oliefyr

29. marts 2023

Send til en ven

Folketinget har indgået aftale om ekstra 112 millioner kr til at hjælpe husstande af med oliefyr og gasfyr, og 88 millioner til at hjælpe fjernvarmeselskaber med udrulningen af fjernvarme.

- Danskerne har allerede vist meget stor interesse for at komme af med deres olie- og gasfyr, og derfor er jeg glad for, at vi allerede i år kan hjælpe endnu flere danskere med at blive afkoblet olie- og gassystemet og hjælpe fjernvarmevirksomhederne med at rulle fjernvarme ud til flere, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Ærøs oliefyr

En stor del af Ærøs bygninger, udenfor fjernvarmeområderne i Ærøskøbing, Rise og Marstal, har oliefyr.

Ifølge øens skorstensfejer er der 720 aktive oliefyr på øen, svarende til 85% af de 852 bygninger der er registreret med olieopvarmning.

Knap 1/3 af de 852 bygninger med oliefyr er dog i bygninger, som er ubeboede boliger eller fritidshuse, hvilket reelt betyder at disse oliefyr enten ikke bruges eller kun meget lidt. Der har kun været et gennemsnitligt forbrug på 1.200 liter per bolig. Et typisk hus på 130 kvm med oliefyr bruger 1.800- 2.200 liter olie om året

Cirka 5 % af oliefyrene udskiftes hvert år med varmepumper - et tal som forventes at være stigende, da elvarmepumper er meget pengebesparende.

Overblik 

Med Folketings-aftalen øges afkoblingsordningen med 112 millioner kr til 254 millioner, mens der tilføres 88 millioner kroner til fjernvarmepuljen, så den kommer op på 386 millioner kr. Se aftalen HER.

Fordelingen skønnes at understøtte, at 13.000 gebyrfritages i afkoblingsordningen og fjernvarmevirksomheder får støtte til udrulning af fjernvarme til 4.300 husstande.

Fjernvarmepuljen giver fjernvarmevirksomheder tilskud til konverteringsprojekter, hvor fjernvarmenet udrulles i nye fjernvarmeområder, og hvor individuelle olie- og gasfyr konverteres til fjernvarme. Fjernvarmevirksomhederne kan modtage op til 20.000 kr. i støtte pr. konvertering.

Der er i alt afsat 4,7 milliarder kr i perioden 2020-2026 til puljer, som understøtter udfasning af olie- og gasfyr i private boliger (fjernvarmepuljen, afkoblingsordningen, skrotningsordningen og bygningspuljen). 

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Dødt vand på sydsiden af Ærø, ved Søby og ned til Ærøskøbing - godt vand i Marstal

Det Sydfynske Øhav med Ærø er et af de hårdest iltsvindsramte i Danmark. Der er godt vand i den østlige del af Ærø omkring Marstal, mens det st…

Ærøs affald halter - ny 2032-model skal gøre det bedre

Frem til den 17. november er den nye affaldsplan for Ærø frem til 2032 i høring. Det er et lovkrav, at der skal udarbejdes 12-årige affaldsplaner, hvor der også…

Ærø: 6 nye vindmøller og 10-dobling af solpaneler på Ærø

Selvforsyning med el vil kræve en fordobling af Ærøs årlige vindproduktion og en 10-dobling af solcelleproduktion i takt med at elforbuget vokser kraftig på Ær…

160.000 kvm skov ved Søbygaard rejses for 2,4 milioner

Naturstyrelsen har ekstraordinært godkendt at ville investere 1,1 million i 160.000 kvm ny skov på Ærø og efterfølgende at stå for driften af skoven som…

8,7 km på Ærø skal omlægges frem til 2027

Miljøministeriet har nu fremlagt sine vandplaner frem til 2027. For Ærø betyder det, at 4 områder skal udvikles.

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk