Der er kommet nye krav til udvikling af Ærøs 4 landsbyer med mere end 200 indbyggere: Bregninge, Vindeballe, Ommel og Søby.
Her i januar 2022 er der kommet en vejledning til hvordan Ærø kommune skal gribe opgaven an med at udvikle de 4 landsbyer.
Der har tidligere været en tendens til, at kommuner prioriterede bestemte ormåder ud fra tanken om at de begrænsede midler gjorde sig bedst ved at blive brugt på få områder.
For Ærø betød det et politisk fokus og en kommuneplan 2009-2021 som havde Øst- og Midt-Ærø med Marstal og Ærøkøbing i centrum. Søby og Vest-Ærø var blindtarmen - og meget symptomatisk blev Søby Skole lukket i 2013.
Men problemerne i udkantsområder i Udkantsdanmark begyndte at få fokus i Folketinget for 4-5 år siden, for der bor 1 million mennesker og dem kunne man ikke efterlade med få og ufaglærte jobs og afvikling. Det ville give større ulighed med folk der sad fast i arbejdsløshed og problemer.
Derfor vedtog Folketinget i 2018, at kommunerne ikke måtte glemme de små landsbyer:
Derfor trådte planlovens regler om strategisk planlægning for landsbyer med mere end 200 indbyggere i kraft i januar 2019.
Og nu her i januar 2022 er vejledningen kommet, der viser hvordan Ærø kommune skal gribe det an.
Med lovændringen er det indført som et krav, at kommunerne skal foretage en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer.
Kommunen må altså ikke blot lade stå til i en landsby, selvom de lokale beboere ikke bryder sig om at der sker forandringer.
Se den nye Vejledning HER.