Den private færge mellem Marstal og Rudkøbing på Langeland har fået solgt nye aktier for 10 millioner kr. Dermed falder den samlede fininsieringspakke på plads for at redde ruten fra konkurs. 

Overlevelsen er sikret ved at rederiets 2 store långivere accepterede lavere renter og afdragsfrihed, såfremt der blev skudt nye penge ind.

De 10 millioner er kommet fra mange små bidragsydere og flere af Marstal-områdets store erhvervsfolk.

Modellen

Rederiet ÆrøXpressen, der driver Marstal-færgen, har indgået en aftale med sine 2 store långivere, som redder færgedriften. Selskabets store rentebyrde har siden færgestarten i december 2019 været for voldsom til at skabe en lønsom drift.

Rederiet har et lån på 28 milllioner i Ringkøbing Landbobank og 23 millioner i den statslige Danmarks Grønne Investeringsfond.

Renten nedsættes markant og der skal ikke afdrages på lånene i 2 år.

Marstal-færgen har også haft 10 milllioner i ansvarligt lån (Læs: Hjælpelån der vil stå sidst i betalingsrækken, hvis et firma går ned).

Dette lån i Danmarks Grønne Investeringsfond omlægges nu til aktier i rederiet i stedet for.

Rederiet var nede med en negativ egenkapital på 5 millioner kr og med et underskud på 6 millioner.

Det nye set-up betyder, at selskabet igen får en positiv egenkapital på 15 millioner kr og færgedriften undergraves ikke af høje rentebetalinger, som sidste år var på knap 5 millioner. Desuden skulle der afdrages 5 millioner om året på gælden.

Konkurrencen

Ærø Kommune driver de konkurrerende færger, der sejler mellem Ærøskøbing-Svendborg og Søby-Als og Søby- Fåborg.

Kommunen lukkede i 2013 ruten fra Marstal, da den gav underskud.

Da private investorer i Marstal i 2016 ville genoprette færgen, gav kommunen tilladelse til dette og har udlejet færgelejet til rederiet. 

I december 2016 blev rederiet ÆrøXpressen A/S oprettet , og i dag har selskabet over 1.800 aktionærer.

I december sejlede den nybyggede færge for 1. gang.

Marstal-rederiet har anmodet kommunen om at købe aktier, men det blev afslået i august, da det dels ville stride mod kommunens lovmæssige ret til at investere i private selskaber og dels fordi færgen konkurrerer med kommunenes egne 3 ruter.