Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Købsaftaler på elfærger på plads til jul

13. september 2022

Send til en ven

Inden årsskiftet kan der indgås indkøbsaftaler med OMT/PensionDanmark-konsortiet om standardfærger baseret på el-drift. Det er Færgesekretariatet i Ærøskøbing der står for den direkte forhandling sammen med Ærø og andre færgekommuner.

Kontakt

Færgesekretariatet

Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen

jfh@faergesekr.dk

+45 29 16 22 07

 - Ærø, Svendborg, Kalundborg og Slagelse sigter på at tage det 1. skridt og påbegynde den lokale tilpasning af standardfærge-konceptet, siger sekretariatsleder Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet.

- Dette arbejde forventes gennemført sammen med et offentligt udbud for interesserede værfter, således at egentlige værftskontrakter i givet fald vil kunne indgås i 2. halvår 2023.

- Kommunerne har dog fortsat forskellige muligheder for at udtræde af arrangementet, hvis eksempelvis den lokale designtilpasning ikke bliver optimal eller hvis skibspriserne stiger for meget.

10 færger på vej

- Fåborg/Midtfyn og Lolland kommuner fik også grønne støttemidler sidste år og det forventes, at de vil se nærmere på indkøbsaftaler i begyndelsen af det nye år, siger Jan Fritz Hansen.

- Odder og Aalborg søger aktuelt på indeværende års grønne pulje og hvis de får positivt tilsagn, forventes Odder at følge de 2 førnævnte kommuner, medens Aalborg meget vel kan nå at indgå en indkøbsaftale allerede i år.

- Hvis alt går efter planen vil 8 kommuner med i alt 10 færger indenfor det næste års tid være igang med den første større runde af den grønne strukturomlægning af den danske ø-færgefart.

Ærø-støtte

Trafikstyrelsen har uddelt 231 millioner til omlægning til elfærger og Ærøskøbing-færgerne fik 1/3 af alle de penge der blev uddelt: 72 milioner.

En hovedårsag var, at Ærø skfitede fra tanken om eget koncept med katamaran-færger til Færgesekretariatets nye basismodel. Trafikstyrelsen skrev:

"De projekter hvor der indkøbes en ”standardfærge” efter det koncept, som er udviklet i regi af Færgesekretariatet, har generelt en høj modenhed og kan i højere grad end andre opnå stordriftsfordele. Derfor er disse prioriteret i forhold til andre projekter, som er mindre modne."

Kommunen havde søgt om 102 millioner, men Trafikstyrelsen har primært skåret i tilskuddet, fordi der ikke gives tilskud til at udvide kapaciteten på ruten til Svendborg. Derfor endte tilskuddet på 72 milioner kr.

Ærø kommune planlægger dog fortsat at bygge de større færger, for at udvide kapciteten på ruten, som i sommerperioden ofte er udsolgt.

 

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Færgelov: Marstal-færgen skulle i udbud for at få tilskud fra kommunen

Marstal-færgen ÆrøXpressen kæmper en hård kamp for overlevelse, ved at rette skytset mod kommunen og dens rederi Ærøefærgerne. Men rent juridisk…

Ny fremdrift i køb af 2 færger til Ærø

De 2 nye Ærøskøbing-færger kræver, at færgelejerne i Ærøskøbing og Svendborg skal udvides. Færgedesign er klart og i november…

Trafikstyrelsen godkender, at de 2 Ærøskøbing-færger skrumper til 70 m

Ærø får 72 millioner i tilskud til at bygge 2 el-færger, som skal sejle mellem Ærøskøbing og Svendborg, men der var søgt om færger på…

Tysk færge vil sejle Kiel-Marstal - og måske også Langeland-Svendborg

Tyske investorer har fået foretræde for teknisk udvalg for at få tilladelse til at oprette en færgerute fra Kiel til Marstal og eventuelt videre til Langeland og Svendborg.…

Ærø Kommune: ÆrøXpressen skal ikke have del af færgetilskud på 55 millioner

Den nødlidende private Marstal-færge, ÆrøXpressen, vil have del i statens tilskud til Ærøs færgedrift med tilbagevirkende kraft fra 2020, i alt cirka…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk