Øens lokale bank er Rise Sparekasse, som fik et underskud på 8 millioner i 2022, fordi bankens investeringer i obligationer har været en dårlig forretning: Det gav et tab på 22 milllioner.

Ikke fordi det ryster finanshuset direkte, for egenkapitalen er på 198 millioner kr, men udviklingen spejler verdens krisetegn.

Hvorfor kommer tabene

Normalt har obligationer været en sikker havn, men inflationen er eksploderet til op omkring 10 %, så derfor vil investorer ikke betale så meget for en obligation, som måske har en rente på fx 2 %. Så værdien af obligationerne falder.

Rise Sparekasse har investeret halvdelen af sine frie midler i obligationer - de var i januar sidste år 438 millioner kr værd, men er faldet med 22 milllioner kr.

Finanshuset planlægger ikke at sælge dem, så lige nu er det kun på papiret de er tabt.

MEN.

Hvis nu bankens kunder beslutter, at hæve deres penge i stor stil, fordi de bliver utrygge over driften eller over samfundets problemer, så opstår balladen, for nu skal banken have masser af penge parat. Men de jo bundet i obligationer og andre investeringer, så banken må sælge dem i lyntempo til dårlige priser, men banken kan simpelhen ikke nå at få pengene fri på 1-2-3 dage når panikken har bredt sig hos dem der har penge stående: De vil redde deres penge og have dem NU.

Og så lukker banken ned - det er det der er sket med flere banker i USA og nu også i Schweitz. I amerikanske Silicon Valley Bank blev der hævet 290 milliarder kr på 1 dag - og det kan kun de færreste klare.

For at undgå, at panikken breder sig til andre bankers kunder, som kræver deres opsparing udbetalt, går staterne derfor ind og garanterer, at alle kan få deres penge fri når de vil - så kunderne behøver ikke kræve dem NU.

Milliardbeløb

I Rise Sparekasse har bankens kunder 1,3 milliarder kr stående. 

Men banken har en solid drift og en høj egenkapital på 198 millioner kr, mens udlånene kun er på 444 millioner - og der er ganske få tab på dårlige kunder.

Dertil skal lægges, at de danske banker, herunder Rise Sparekasse, er blevet omlagt siden finanskrisen:

Da den sidste finanskrise ramte i 2008-2013, så gik den danske stat ind og garanterede kundernes indskud.

Samtidig kom der krav om at bankerne ikke måtte have for mange penge udlånt til en bestemt sektor, og her især ikke (spekulative) ejendomsprojekter.

Der kom også krav om, at opdele kunderne i gode, halvdårlige og virkelig dårlige - og de sidste skal man ikke have mange af før Finanstilsynet griber ind.

Rise Sparekasse har meget få dårlige kunder og samtidig er eksponeringen i en bestemt erhvervsgruppe ikke stor:

Det er landbruget der er den største lånegruppe med 13 %.

For at tjekke, at landmændene har en solid økonomi, så sætter Rise Sparekasse jorden til at have en værdi på bare 9 kr per kvm på Ærø og 14 kr på Fyn.

Det er markant lavere end de 20 kr per kvm som hvad jord sælges til i runde tal i Danmark (200.000 kr per hektar).

Hvad nu

Selvom Rise Sparekasse har mange kunder på Ærø og kommunens økonomi er svag, så har Sparekassen mange stabile, ældre kunder, som ikke udgør nogen risiko af betydning.

På erhvervssiden er fødevarepriserne rekord-høje, så det går også godt for landmændene, mens byggesektoren fortsat har for meget arbejde, høje priser og for få håndværkere.

Butikker og restauranter har det rimeligt, selvom der handles stadig mere på nettet og folk holder igen med restaurantbesøg - men Ærøs turister og tilflyttere tilhører den mere velhavende del af befolkningen. Så selvom der åbner-lukker-åbner mange butikker og restauranter, så er tabene få i Rise Sparekasse.

Så samlet set står Rise Sparekasse med et solidt fundament i en turbulent tid - også selvom grunden gynger....