Udgangspunktet i lovgivningen er, at omkostningerne afholdes af kommunen som myndighed, skriver Miljøstyrelsen, men på Ærø er vandselskaberne pålagt at betale.  

At kommunen skal betale fremgår af Miljøbeskyttelseslovens § 64 og Vandforsyningslovens § 13, hvorefter kommunen aktivt skal beslutte, hvis en erstatning skal afholdes af et vandværk

På Ærø har processen foregået omvendt, men for at få lovgivning og proces til at følges ad, har Teknisk Forvaltning den 3. maj meddelt, at det nu er aftalt med vandværkerne, at erstatningerne til landmændene for de sprøjtefrie zoner betales af det enkelte vandværk.

For at vandværkerne kan få godkendt udgifterne, skal Kommunalbestyrelsen dog først tage beslutningen om at pålægge dem udgiften.

Økologisk drift undtaget

Det vil ikke være relevant, at kommunen pålægger pesticidforbud på økologiske arealer.

I  stedet laves en frivillig aftale med jordbrugeren om at orientere kommunen, hvis øko-anvendelsen ophører, eller arealet sælges, så kommunen kan vurdere, om der er behov for nye tiltag. 

Overblik

Der er stadig ikke helt overblik over den nødvendige størrelse af de sprøjtefrie zoner, de såkaldte Boringsnære Beskyttelses-Områder, BNBO. Miljøstyrelsen arbejder dog på et endeligt overblik, men der arbejdes med foreløbige zoner de næste par år.

Kommunernes Landsforenings har udarbejet en plan for BNBO-udviklingen, se den HER. Se Miljøstyrelsens overblik HER.

Størrelse

- BNBO’erne er kun i meget få tilfælde runde. De fleste er aflange og boringerne står i den ene ende. Det skyldes, at vandet nede i magasinet strømmer til boringen. Vandet kommer fra den side, af boringen der står længst fra kanten af BNBO’et. Størrelse af BNBO’et afhænger bl.a. af hvor meget vand, der indvindes og grundvandsmagasinets evne til at give vand, siger Jakob Nørby fra Svendborg Kommune, der bistår Ærø med arbejdet.

Miljøstyrelsen er endnu ikke kommet med sit endelige krav om størrelse rundt om BNBOer. Om det siger Jacob Nørby:

- Miljøstyrelsen forventer, at de nye BNBO-krav kan udlægges i 2024.

Derfor forventes det, at mange aftaler bliver midlertidige aftaler frem til Miljøstyrelsen melder endeligt ud.

Jorden omkring vandboringerne må også efter 2022 dyrkes.

MEN.

- Vandværkerne ønsker, at der indgås aftaler, hvor der hverken gødes eller anvendes pesticider, siger Jakob Nørby.

- Der må i princippet dyrkes det, som jordejer måtte ønske, såfremt det sker uden anvendelse af gødning og pesticider.

Oplagte aktiviteter er at slå hø og energi-pil eller have kvæg og får. 

Forhandlinger og tilsyn 

Det er Natur- og Planmedarbejder Frederik Kromann Laursen fra Ærø Kommune, som er kommunens repræsentant i BNBO-forløbet.

Selve forhandlingerne med landmændene tager chefkonsulent Eja Lund fra landbrugsrådgiver-virksomheden Velas sig af.

Når der er forhandlet en aftale på plads skal det enkelte vandværk godkende aftalen, for det er vandværket der skal betale udgiften - hvis kommunalbestyrelsen beslutter det. I en del kommuner rundt om i landet er det kommunen der betaler, men sådan bliver det ikke på Ærø.

Det forventes, at vandregningen stiger med 3-400 kr årligt per bolig når aftalerne er fuldt indført.

Baggrund

Folketinget vedtog Pesticidstrategien 2017-21 og og i 2019 kom der en tillægsaftale, som pålægger kommunerne inden udgangen af 2022, at have udpeget de BNBO'er, der er sårbare overfor anvendelsen af pesticider.

Svendborg Kommunes eksperter har foretaget risikoberegningen af Ærøs vandboringer.

De BNBO'er der er udpeget på Ærø gælder indtil Miljøstyrelsen har genberegnet dem efter nye modeller i 2024.

Det blev allerede i 2011 lovpligtigt at udlægge en 25 meters sprøjtefri beskyttelseszone rundt om vandboringer. Kompensation for en 25 meter-zone er på 477 kr.