- Der kommer 700.000 kvm boringsnære beskyttelses-områder på Ærø og der bliver udbetalt 6,7 millioner i erstatning til landmændene. Det vil give en udgift på 1.600 kr per husstand, fortalte natur- og planmedarbejder Kirsten Johansen på Grønt Råds møde.

Der er stor forskel på hvor meget der gives i kompensation:

I Rise-området får landmændene mindst med 8 kr per kvm - der udlægges 124.000 kvm sprøjte- og gødningsfrie områder og gives 1 million i erstatning.

I Søby-området får landmændene 9 kr per kvm - der udlægges 163.000 kvm og gives 1,4 million i erstatning.

Der gives mest i Ærøskøbing-området med 13 kr per kvm - der udlægges 114.000 kvm og gives 1,5 millioner i erstatning.

I Marstal-området får landmændene 9 kr per kvm - der udlægges 300.000 kvm og der udbetales 2,8 millioner kr.

Jorden bliver ikke købt af landmændene, men det tinglyses, at der ikke må sprøjtes og gødes.

Overblik 

På Grønt Råds møde gav Kirsten Johansen et overblik, som følger her:

Boringsnært beskyttelsesområde - hvad er en BNBO

Defineres som Det overfladeareal rundt om en boring, hvor vandet i grundvandsmagasinet vil være strømmet frem til boringen indenfor et år. Det kaldes også 1-års opland.

På Ærø er udgangspunktet 2-års oplande, fordi Miljøstyrelsen endnu ikke har fået genberegnet BNBOerne her. Altså, det overfladeareal rundt om en boring, hvor vandet i grundvandsmagasinet vil være strømmet frem til boringen indenfor 2 år.

Genberegning forventes gennemført i 2024-2025. Herefter baseres BNBO’erne på 1-års oplande.

Mål

Alle BNBO’er skal være risikovurderet inden udgangen af 2022.

Det har været et politisk mål, at der blev indgået frivillige aftaler med lodsejerne inden udgangen af 2022.

Udmeldinger er, at hvis der ikke er udarbejdet frivillige aftaler indenfor den frist, så vil staten tager over og forbyde sprøjtning af arealerne i 2023. Men, først efter at have evalueret indsatsen ude i kommunerne.

Der er ingen der ved, hvad det reelt betyder, men det vurderes at det er den bedste løsning for lodsejerne, hvis der kan indgås frivillige aftaler.

Proces på Ærø

Indsatsen er forankret i Ærø Vandråd.

Svendborg Kommune har gennemført risikovurdering af BNBO’erne i 2020.

Der har været taget kontakt til Miljøstyrelsen om genberegning af BNBO’er, så størrelserne fulgte resten af landet. Det blev afvist.

Ærø Vandråd brugte 2021 på at diskutere, hvordan opgaven skulle gribes an. Der var ikke mange erfaringer andre steder at læne sig op ad.

I januar 2022 blev afholdt et lodsejermøde.

Ærø kommune har været sekretær på opgaven og sammen med en konsulent fra Velas, blev alle lodsejere besøgt og de forskellige ønsker til aftaler drøftet.

Kommunalbestyrelsen besluttede at man ville udstede påbud og evt. ekspropriere, hvis der ikke kunne indgås frivillige aftaler.

I løbet af sommeren var der udkast til frivillige aftaler klar, og et landinspektørfirma blev sat i gang med opmåling af arealer, afmærkning i markerne og udarbejdelse af deklarationer til tinglysning.

Underskrevne aftaler er udsendt til alle lodsejere før jul 2022. Når en aftale er underskrevet af lodsejer udbetales erstatningen.

Aftalerne samles til efterfølgende tinglysning, og så er opgaven principielt løst.

Grønt Råd 

Grønt Råd-mødet blev afholdt den 23. januar. 

Se referatet HER, hvor der nederst er vist de nyudlagte BNBO-områder.

Det Grønne Råd i Ærø Kommune er et forum for borgere, interessegrupper og kommunens politikere og administration om natur, miljø og planlægning i det åbne land.

Kortlægning

Ingeniørfirmaet NIRAS er, på foranledning af Miljøstyrelsen, i gang med at kortlægge grundvandet på Ærø, og det vil danne grundlag for en fremtidig udpegning af områder med særlig drikkevandsinteresser  og for en genberegning af BNBOerne.