Kommunalbestyrelsen skal onsdag diskutere om Marstal-færgen ÆrøXpressen skal have et større tilskud - eller om det overhovedet er lovligt at give kommunepenge til det private færgeselskab.
Staten giver støtte til kommuner på øer uden fast forbindelse, som fx Ærø, for at få samfundene til at fungere.
Efter udligningslovens § 21 går der 57 millioner til Ærø Kommune, heraf er de 44 millioner et ø-grundtilskud, mens de 13 millioner fordeles ud fra antal passagerer, gods og sejl-distance på de 4 færgeruter, der betjener Ærø, hvoraf de 3 er kommunalt ejede og den 4. er den private Marstal-færge.
Selve grundtilskuddet må Marstal-færgen ikke få del i, det fremgår af en Ærø-afgørelse fra Ankestyrelsen i 2021.
MEN.
Marstalfærgen må gerne få del i godstilskuddet, det fremgår Godsbekendtgørelsen for øer, hvor der står: "Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune."
OG.
Der må også gerne gives tilskud til Marstal-færgen til nedsættelse af færgetakster for passsager og biler, for i Udligningsloven står der om dette tilskud: "Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune "
Det er altså ikke ulovligt at give en støtte magen til den der gives til kommunens færger for gods, biler og passager.
Om kommunen så vil give støtten og hvor meget det er en anden sag for der står, at kommunen kan give støtte og ikke at den skal.
For mange
Til gengæld må kommunen ikke give andre tilskud eller gratis kajleje, for Marstal-Rudkøbing-ruten har aldrig været i EU-udbud, hvor alle rederier kunne byde på ruten.
I Fyns Amts Avis udtaler formanden for Marstal-rederiet Claus Peter Skov, at ruten ikke behøvede, at komme i udbud før den startede i 2019. Årsagen skulle være, at Marstal-Rudkøbing-ruten ikke har 300.000 passager, og dermed være undtaget for EU-udbuds-kravet.
MEN.
I Bekendtgørelsen om færgefart står der, at grænsen på de 300.000 passagerer er for hele øen - og Ærøs 4 færgeruter har et passagertal på over 700.000 om året.
Kampen om færger og børn
Marstal-færgen blev startet af lokale Marstal-folk, som var utilfredse med, at ruten blev lukket i 2013 - det var med til at tømme byen for liv.
Kommunalbestyrelsens begrundelse for færgelukningen var, at der var for få passagerer og biler + at Marstal fik øens børn, da skolerne i Søby og Ærøskøbing blev lukket og børnene blev samlet på Marstal Skole.
Forbud eller udbud
Kommunen kan efter Lov om færgefart forbyde en privat færge-drift, hvis kommunen ikke ønsker konkurrencen eller fordi det undergraver økonomien på dens egne ruter.
Men kommunen besluttede, at Marstals investorer gerne måtte genoprette færgeruten. Men det betyder samtidigt at kommunen ikke må støtte Marstal-rederiet.
Hvis kommunen skulle have givet støtte til Marstal-Rudkøbing-ruten, så skulle kommunen have besluttet, at Ærø havde et behov for ruten og derefter sende den i EU-udbud, hvor kommunen ville beskrive hvor meget den ville give i tilskud for at få denne færgedrift.
Så samlet set må kommunen gerne videregive tilskud til nedsættelse af taksterne på biler, gods og passagerer, men ikke give et generelt tilskud - det vil være ulovligt.
KILDER
Se Ankestyrelsens afgørelse om støtte til ÆrøXpressen HER.
Se Bekendtgørelsen om tilskud til gods til Ærø HER.
Se Bekendgørelsen om færgefart om udbud under 300.000 passagere HER.
Se Bekendtgørelse af lov om færgefart HER.