Marstal-færgens 2 långivere er utilfredse med, at rederiet ikke forlængst har forsøgt at ændre forholdene, så renter og afdrag kunne betales.
Omvendt vil det være hvis kommunen overtager færgen og lånene - det er sikre penge for bankerne.
Der er 45-50 milllioner i restgæld på Marstal-færgen, som gik i drift i slutningen af 2019.
Det vil ikke være vanskeligt, at få Ringkjøbing Landbobank og den statslige Danmarks Grønne Investeringsfond til at acceptere at kommunen overtager færgen. Men spillet kommer til at stå om renterne - lige nu betaler rederiet ÆrøXpressen 4,5 millioner i renter.
Kommunen kan købe færgen med et lån i Kommunekredit (Læs. Billige lån til kommuner).
MEN.
Problemet er, at inflationen er høj. Den er på 8 %. Derfor er det i 2023 svært at låne billigt.
Hvis kommunen overtager Marstal-færgen for 35-40 millioner kr, så skal der stadig regnes med årlige underskud på omkring 5 milllioner kr.
For en stor kommune vil det betyde ingenting.
MEN.
For en lille ø-kommune med 0,1 % af Danmarks befolkning, og egne skatteindtægter på 250 milllioner kr, så vil 5 milllioner betyde nedskæringer på 2 %. Eller 1 % hvis man tæller tilskuddet fra Danmarks rige kommuner med, som bidrager med andre 250 millioner i udligning.
I princippet er 1 % ligegyldigt, men de ansvarlige politikere i kommunalbestyrelsen er trætte af, at blive kørt rundt af en magtfuld gruppe af ældre mænd i Marstal med base på Søfartsmuseet.
Disse mænd nægter at indgå i en dialog om at redde Ærø Museum, fordi det hører til i Ærøskøbing.
Og de ældre mænd (og kvinder) er vrede over, at man påtænker at ændre havnen i Marstal ved at udvide bymidten, og dermed give lov til supermarkeder, cafeer, boliger og butiksliv.
Det er ikke den bedste attitude og forhandlingsposition overfor kommunalbestyrelsen, når den skal presses til at overtage en dieselfærge - på en rute som har manglet kunder i årtier.
I kommunalbestyrelsen har overtagelsen af Marstal-færgen 6 støtter: 3 Konservative, 1 fra Dansk Folkeparti, 1 udbryder fra lokallisten Ærø Plus og den tilbagevendte Jens Weiss fra lokalisten Ærø Midt. Men der er 15 medlemmer i kommunalbestyrelsen.
Så lige nu ser det ikke ud til, at kommunen er redningsplanken.