Der var bred tilslutning i kommunalbestyrelsen til at give de samme afgifter og støtte til kommunens Ærøfærger som til den private Marstal-færge, ÆrøXpressen. Hvor meget af statsstøtten der skulle gå til Marstal-færgen har været et kamp-område siden færgen startede i slutningen af 2019.
Marstalfærgen må gerne få del i godstilskuddet, det fremgår Godsbekendtgørelsen for øer, hvor der står: "Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune."
OG.
Der må også gerne gives tilskud til Marstal-færgen til nedsættelse af færgetakster for passsager og biler, for i Udligningsloven står der om dette tilskud: "Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune "
Det er altså ikke ulovligt at give en støtte magen til den der gives til kommunens færger for gods, biler og passager.
Hvor meget kommunen vil give i støtte er en anden sag for der står, at kommunen kan give støtte og ikke at den skal.
På Kommunalbestyrelsens møde i april blev det dog med bredt flertal besluttet, at færgen vil få de samme havneafgifter og godstilskud som de kommunale færger. Økonomisk har det mindre betydning - i alt op mod 1 million per år.
Til gengæld blev det afvist, at landevejstilskuddet skal ændres fra sejlede kilometre til antal passagerer og biler. Det ville give Marstal-færgen et yderligere milliontilskud, for færgens såkaldte Landevejstilskud er det mindste på Ærø, da sejlafstanden er kort mellem Marstal og Rudkøbing.
Det blev også afvist, at Marstal-færgen kan få del i Ærøs generelle ø-tilskud - og det er her de store penge ligger. Dels vil det ikke være lovligt, da det vil opfattes som et kommunalt tilskud til et privat rederi, og dels vil det dræne det kommunale Ærøfærgerne, og dermed kommune-kassen, for 5-10 millioner årligt.
Det afviste Kommunalbestyrelsen med meget stort flertal. Også selvom det politisk er problematisk at lægge sig ud med Marstals borgere - området udgør trods alt halvdelen af vælgerne, når der næste år skal vælges en ny kommunalbestyrelse.
For mange
Selvom Marstal-færgen nu får bedre og mere lige forhold, så må kommunen omvendt ikke give andre tilskud eller gratis kajleje, for Marstal-Rudkøbing-ruten har aldrig været i EU-udbud, hvor alle rederier kunne byde på ruten.
Formanden for Marstal-rederiet Claus Peter Skov har sagt til Fyns Amts Avis, at ruten ikke behøvede at komme i udbud før den startede i 2019. Årsagen skulle være, at Marstal-Rudkøbing-ruten ikke har 300.000 passager, og dermed være undtaget for EU-udbuds-kravet.
MEN.
I Bekendtgørelsen om færgefart står der, at grænsen på de 300.000 passagerer er for hele øen - og Ærøs 4 færgeruter har et passagertal på over 700.000 om året - der tælles både til og fra Ærø.
Kampen om færger og børn
Marstal-færgen blev startet af lokale Marstal-folk, som var utilfredse med, at ruten blev lukket i 2013 - det var med til at tømme byen for liv.
Kommunalbestyrelsens begrundelse for færgelukningen var, at der var for få passagerer og biler + at Marstal fik øens børn, da skolerne i Søby og Ærøskøbing blev lukket og børnene blev samlet på Marstal Skole. Sidenhen er den private Ærø Friskole startet i den gamle skoleejendom midt i Ærøskøbing og Marstal-færgen kom til verden igen.
Forbud eller udbud
Kommunen kan efter Lov om færgefart forbyde en privat færge-drift, hvis kommunen ikke ønsker konkurrencen eller fordi det undergraver økonomien på dens egne ruter.
Men kommunen besluttede, at Marstals investorer gerne måtte genoprette færgeruten. Men det betyder samtidigt at kommunen ikke må støtte Marstal-rederiet.
Hvis kommunen skulle have givet generel støtte til Marstal-Rudkøbing-ruten, så skulle kommunen have besluttet, at Ærø havde et behov for ruten og derefter sende den i EU-udbud, hvor kommunen ville beskrive hvor meget den ville give i tilskud for at få denne færgedrift.
Så samlet set må kommunen gerne videregive tilskud til nedsættelse af taksterne på biler, gods og passagerer, men ikke give et generelt tilskud - det vil være ulovligt.
Staten giver støtte til kommuner på øer uden fast forbindelse, som fx Ærø, for at få samfundene til at fungere.
Efter udligningslovens § 21 går der 57 millioner til Ærø Kommune, heraf er de 44 millioner et ø-grundtilskud, mens de 13 millioner fordeles ud fra antal passagerer, gods og sejl-distance på de 4 færgeruter, der betjener Ærø, hvoraf de 3 er kommunalt ejede og den 4. er den private Marstal-færge.
Selve ø-grundtilskuddet må Marstal-færgen ikke få del i, det fremgår af en Ærø-afgørelse fra Ankestyrelsen i 2021.