Rederiet ÆrøXpressen, der driver Marstal-færgen, har indgået en aftale med sine 2 store långivere, som redder færgedriften. Selskabets store rentebyrde har siden færgestarten i december 2019 været for voldsom til at skabe en lønsom drift.
Rederiet har et lån på 28 milllioner i Ringkøbing Landbobank og 23 millioner i den statslige Danmarks Grønne Investeringsfond.
Renten nedsættes markant og der skal ikke afdrages på lånene i 2 år.
Marstal-færgen har også haft 10 milllioner i ansvarligt lån (Læs: Hjælpelån der vil stå sidst i betalingsrækken, hvis et firma går ned).
Dette lån omlægges nu til aktier i rederiet i stedet for.
Der indskydes også 10 milllioner i ny kapital fra flere forskellige personer henover sommeren.
Selskabet var nede med en negativ egenkapital på 5 millioner kr og med et underskud på 6 millioner.
Det nye set-up betyder, at selskabet igen får en positiv egenkapital på 15 millioner kr og færgedriften undergraves ikke af for høje rentebetalinger, som sidste år var på knap 5 millioner. Desuden skulle der afdrages 5 millioner om året på gælden.
Se den nye årsrapport HER.