Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Marstal-færgens fremtid afgøres i Ringkjøbing - og måske i Marstal

12. juni 2023

Send til en ven

Det er Ringkjøbing Landbobank som sidder med nøglen til Marstal-færgen ÆrøXpressens overlevelse. Banken står først i kreditorrækken, da banken har 1. pant i færgen, som har en bogført værdi på 50 millioner. Der skyldes cirka 24 millioner til banken.

Den anden store långiver er den statslige Danmarks Grønne Investeringsfond, som sidder mere yderligt med et lån på 21 millioner kr. Der er dog ikke tradition for, at statslige långivere trækker tæppet væk under et projekt. Det overlades normalt til de "onde" private.

Marstal-færgen blev sat i søen samtidig med at coronanen kom buldrende, så fra starten af var der svære betingelser. Dertil kom alt for dyre lån, som siden starten har kostet 14 millioner kr.

Bestyrelsen for færgerederiet har lagt et massivt pres på Ærø Kommune, for at få del i de midler som ø-kommuner får fordi alting er mere besværligt når alt og alle skal sejles.

Marstal-færgen får et mindre beløb per passager og bil, men slet ikke i et niveau der kan sikre driften. Og en ø-kommune må ikke støtte et privat rederi med mindre færgedriften har været i EU-udbud, og det har den ikke i Marstal-færgens tilfælde.

Det var et privat initiativ, som kommunen gav tilladelse til, at bruge den kommunale havn i Marstal.

Afgørelsen

Den 19. juni skal generalforsamlingen i Marstal-rederiet godkende årsregnskabet, som viser et underskud på 6 millioner og en negativ egenkapital på 5 millioner, ifølge Fyns Amts Avis.

På generalforsamlingen skal det besluttes, om der skal laves en ny aktiemission, så der kan komme penge i kassen, men "det er bestyrelsens opfattelse, at en sådan eventuel aktieemission ikke vil kunne bibringe selskabet den fornødne og nødvendige kapital."

Så pilen peger på en større investor med et stort Marstal-hjerte, som forventeligt vil kræve, at Ringkjøbing Landbobank og Danmarks Grønne Investeringsfond, sætter deres renter kraftigt ned eller på pause i en årrække.

Ringkjøbing Landbobank er svær at forhandle med for færgen kan mindst sælges for de 24 millioner som banken har i klemme. Og banken har ikke afskrevet færgen, fremgår det af den seneste kvartalsrapport der blev præsenteret den 12. juni.

Så rederiets bestyrelse har en hård opgave foran sig. Men ikke umulig - hvis der kommer en investor der vil satse på Marstal.


De 2 finansinstitutioner har sikret deres lån med pant i færgen.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø-færger til Faaborg og Als aflyst til 15. oktober

Problemerne regner ned over færgerne til Ærø. Senest er færgen Skjoldnæs, der sejler mellem Faaborg og Søby og Als og Søby, stødt ind i fæ…

Fejlen i elfærgen Ellen er fundet - 25 % af batterier skal udskiftes

I juli blev et batteri overophedet på elfærgen Ellen, som sejler mellem Søby og Fyns Hav på Als. Det automatiske skumsystem blev udløst.

39.000 lystbåde besøger Ærø - især Søby vokser

Selvom regnvejret ødelagde de centrale sommeruger, så bliver sæsonen rekord med 39.000 lystbåde. Søby får igen ny rekord i besøgende.

Støjvold i Søby skal redde 25 sommerhuse

Der bliver ikke bygget 25 sommerhuse i Jørbæk i det sydlige Søby, hvis ikke værftet nedsætter sin støjgrænse eller der anlægges en stø…

Badeanstalten i Marstal skal nu godkendes juridisk

Der er indsamlet et mililonbeløb til sauna- og badebro-projektet Søens Folk i det sydlige Marstal ved badehusene på Eriks Hale. Nu skal det juridiske på plads i form af…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk