I 2023 tog 148.000 med færgen som sejler mellem Marstal og Rudkøbing, svarende til 400 per dag. Der blev færget 47.000 personbiler og knap 3.000 varevogne, lastbiler og busser.  Da Marstal-færgen genåbnede i privat regi i december 2019 blev der samtidigt åbnet op for en kamp om tilskud og priser mellem det nye rederi og kommunens eget rederi Ærøfærgerne.

Rederiet bag Marstal-færgen, ÆrøXpressen, ejes af en lang række beboere og erhvervsfolk i byen, og den brede opbakning gør det svært for Kommunalbestyrelsen, at overhøre kravet om af få en større del af både det statslige tilskud til færger og Ø-tilskuddet.

Derfor dukker det bestandigt op i teknisk udvalg og i kommunalbestyrelsen.

Ærø får 42 millioner i et generelt Ø-tilskud, fordi det er bøvlet at bo og drive erhverv på en ø. Desuden gives der 11 millioner direkte til færgefart.

Ministerier og Ankestyrelsen har dog meldt klart ud, at Ærø ikke må dele selve Ø-tilskuddet med Marstal-færgen, da det vil være støtte til et privat foretagende. Til gengæld kan kommunen godt vælge om den vil give per sejlet kilometer eller per person og køretøj.

Tilskudskampen

Marstal-færgen får cirka 13 millioner ind i billetindtægter. Derfor betyder en større andel af tilskudene eller færre udgifter til havnen rigtig meget for rederiet.

De store renteudgifter på 5 millioner årligt var ved at tage livet af rederiet i sommeren 2023, men ved et lokalt million-indskud og bedre renteforhold blev rederiet reddet.

Det direkte færgetilskud administreres af kommunens eget rederi Ærøfærgerne, som driver ruterne fra Søby og Ærøskøbing. Rederiet giver en andel videre til Marstalfærgen målt ud fra antal passagerer og køretøjer. Men også ud fra hvor langt der sejles - det såkaldte landevejsprincip.

ÆrøXpressen er dels utilfreds med, at det er den kommunale konkurrent der administrerer pengene, dels at kommunen opkræver høje vareafgifter for brugen af færgehavnen i Marstal, som kommunen ejer. Og så vil Marstal-rederiet have tilskud ud fra antal passagerer og køretøjer, og ikke efter hvor mange kilometer der sejles - der er ikke langt fra Marstal til Rudkøbing.

Og fortsat også gerne del af Ø-tilskuddet. Selvom man ved det vil være ulovligt, så bruges det som pressionsmiddel overfor Kommunalbestyrelsen om en "urimelig forskelsbehandling".

Frem og tilbage

På kommunalbestyrelsesmødet i januar blev problematikken sendt videre til analyse i Økonomi- og erhvervsudvalget. Og i februar blev der stillet forslag i Teknisk udvalg om at fritage varevogne for kommunens vareafgift i Marstal Havn, hvilket i princippet vil kunne halvere prisen for overfarten, som for øjeblikket koster 210 kr for varevogne. Ærøfærgerne tager til sammenligning 202 kr.

Her blev beslutningen om vareafgift udskudt fordi "Udvalget ønsker yderligere belyst konsekvenserne af en samlet sidestilling af diverse leje- og vareafgifter og fordeling af driftsudgifter på de 2 kommunale havne (Læs: Ærøskøbing og Marstal), samt på Søby havn."

Kommunalvalget i 2025 truer

Der er 2 synspunkter i kommunalbestyrelsen:

* Hvis vi afgiver 2-3 millioner ekstra i tilskud til den private Marstal-færge, så skal vi tage dem fra kommunens rederi Ærøfærgerne og dermed fra kommunens kasse. Og økonomien er stram.

* Det er så flot at folk i Marstal har genskabt færgefarten, som aflaster især det store pres i ferieperioderne, at kommunen godt kan afgive de 2-3 millioner. For færgen giver liv og omsætning til byen, hvor ikke mindst butikkerne lider.

Marstal-området huser næsten halvdelen af øens befokning, så jo tættere på kommunalvalget i november 2025, desto sværere er det, at være "ond" ved Marstal-færgen.

Så tiden arbejder for de inkarnerede Marstal-støtter som udgør 5 personer, der er 6-7 i "kommunefløjen" og så er der 3-4 som er mere både-og.

Læs overblikket HER.