Siden 2019 har Ole Falkentorp fra Ærø Museum travet øen igennem for at finde alle diger. Der var i forvejen 481 km jord- og stendiger på Ærø, men 17 km er forsvundet, til gengæld er der opdaget 134 km.

Registreringen af de 598 km diger blev i slutningen af november indsendt til Slots- og kulturstyrelsen, som her medio februar skal kommentere på registreringerne. 

Efterfølgende får alle ejendomsejere, der med digerne får begrænsninger på deres haver og jorder, mulighed for at klage over udpegningen.

Den endelige udpegning skal derefter godkendes af Ærø Kommune, det er dog kun en formssag.

Her er digerne

Her er et overblik over digerne:

Tranderup Sogn

I Tranderup-området er der kommet 31 % flere diger så der nu bliver 80 km diger:

- 61 km fortsat beskyttede diger.

- 19 km ny-beskyttede diger.

- 3 km diger er nedlagt.

Rise Sogn

I Rise-området er der kommet 23 % flere diger så der nu bliver 197 km diger:

- 160 km fortsat beskyttede diger.

- 37 km ny-beskyttede diger.

- 3 km diger er nedlagt.

Marstal Sogn

I Marstal-området er der kommet 10 % flere diger så der nu bliver 96 km diger:

- 87 km fortsat beskyttede diger

- 9 km ny-beskyttede diger

- 5 km diger er nedlagt.

Bregninge Sogn

I Bregninge-området er der kommet 51 % flere diger så der nu bliver 139 km diger:

- 92 km fortsat beskyttede diger

- 47 km ny-beskyttede diger

- 3 km diger nedlagt.

Søby Sogn

I Søby-området er der kommet 30 % flere diger så der nu bliver 82 km diger:

- 63 km fortsat beskyttede diger

- 19 km ny-beskyttede diger

- 2 km diger nedlagt.

Ærøskøbing Sogn

I Ærøskøbing-området er der kommet 18 % flere diger så der nu bliver 23 km diger:

- 11 km fortsat beskyttede diger

- 2 km ny-beskyttede diger

- 1 km diger nedlagt.

Baggrund

På Ærø er der 16 % naturarealer og 72 % dyrkede landbrugsarealer. Ærø indtager derved en 2. plads af kommuner med flest landbrugsarealer.

Dog var de ærøske landbrugsarealer afbrudt af 491 km beskyttede sten- og jorddiger.

Ærø har 6-7 gange flere diger end resten af landet. Digerne er et resultat af de store landboreformer i slutningen af 1700- tallet, hvor hver gård fik 2 - 3 lange smalle jordstykker.

Da befolkningstallet steg i 1800-tallet blev jordstykkerne delt op i endnu smallere jordstykker.

I dag ser man tydeligt de mange parallelle rækker af diger og levende hegn.