Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Ny lov kan give gratis strøm til Ærøs elfærger

18. marts 2023

Send til en ven

Der kommer 1. april en ny lov der lægger op til, at havvindmøller og solparker placeres tæt på hvor strømmen skal bruges. 

Som det er nu skal strøm altid ind over det statslige Energinets offentlige kabler.

Det vil blive tilladt at vindmøller og solparker kan kobles direkte til store elforbrugere, såsom Ærøs el-færger, eller til et produktionslæg der omformer el til andre energikilder, et Power-to-X-anlæg, PtX. 

Se lovforslaget HER.

Loven blev fremsat i februar og træder i kraft allerede den 1. april 2023.

Lynbehandlingen skyldes, at der med den såkaldte åbne-dør-aftale var gjort muligt for elselskaberne at placere havvindmøller næsten hvor de havde lyst - hvis de kunne blive enige med de kommuner der lå indenfor 15 kms afstand. 

Problemet var blot, at det statslige Energinet har monopol på elnettet og derfor skal betale og anlægge elstationer og kabling til ny strøm.

Og mange af de nye vindparker var planlagt ud for det nordlige Jylland, hvor der er langt til storaftagere. Vindparkerne kunne producere strøm til 21 millioner mennesker, og så mange bor der trods alt ikke i Danmark.

Da Energiministeriet fik at vide, at det vil koste 112 milliarder kr at lægge kabler og elnetstationer til de mange sol- og vindparker der blev ansøgt om i 2022 og i starten af 2023 fik man travlt med at få lavet loven om, så det nu kan kræves, at strømmen skal produceres tæt på forbrugsstederne. Og at der skal betales for byggegrundene ude på havet.

Ærøs muligheder

Der er for øjeblikket overvejelser og planer om 3 havvindparker syd og øst for Ærø indenfor 15 km-linien, som betyder at kommunen kan stille økonomiske krav til elselskaberne der vil bygge møllerne.

Ærø kommune vil forventeligt kræve gratis strøm til færgerne, som betingelse for at elselskabet Andel får lov at bygge havvindmøllerne ude på havet, som hidtil har været gratis at bygge på.

Den nye 15 km-linie er kommet for at gøre kommunerne økonomisk interesserede i at få havvindmølleparker i lokalområdet, selvom der altid vil være lokal modstand.  

I praksis betyder det, at en Ærø kommune kan kræve at få penge ud af de 3 projekter, som energiselskaber gerne vil have lov til at bygge vindmøller på:

* Vejsnæs Flak, ligger 13 km fra kysten ved Rise Mark på sydspidsen.

* Voderup Flak, ligger 4 km fra Bregninge-kysten midt på Ærø.

* Østre Bredninge-området, ligger 5 km sydøst for Marstal.


Previous Next
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Rekord-resultat for Søby Værft: Tjente 18 millioner

Efter mange års dårlig drift har den nye direktør Tejs Beltov fået vendt skuden og kan præsentere et overskud på 18 millioner kr før skat. Det er…

10 projekter på Ærø får 3 millioner fra EU

Der er afsat 30 millioner til Ærø-projekter og heraf er de 20 millioner allerede uddelt - der er senest givet 3 milioner til 10 projekter under EUs såkaldte LAG-midler.

Færre konkurser på Ærø end i resten af landet

Tiden efter Corona har været præget af høje konkurstal. En af årsagerne er selve Corona-tiden med dens konsekvenser for omsætning, indtjening og gældsæ…

Michael Nielsen stopper som direktør i Ærø Whisky og sælger aktier

Et af Ærøs store brands, Ærø Whisky, får ny direktør. Stifter og medejer Michael Nielsen træder tilbage efter 10 år.

Fiskeriområder får 5,8 millioner til projekter - Marstal fik 401.000

For at understøtte udviklingen af fiskeriområder i Danmark er der blevet udddelt 5,8 millioner kr, heraf gik de 401.000 kr til 3 projekter i Marstal.

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk