Reglerne for byggeri i det gamle Ærøskøbing er stramme, men på en lang række områder er der ikke regler. Hvad der er blevet godkendt eller forbudt har ligget i et Ærøskøbing-udvalg med en række behjertede borgere.
Hidtil har området ved Jomfruvejen ned mod havneparken i Ærøskøbing været friholdt for skure, men før sommerferien blev der givet tilladelse til at opføre et sort træskur af udvalget for det gamle Ærøskøbing, kaldet Lokalplan 9-9b-udvalget.
I spidsen for at give tilladelsen var formanden Karin Thumiliare, som er kontorassistent på Ærøhus Hotel i Ærøskøbing. Det særlige er, at Thumiliare var kollega til husejeren, der skulle have skurtilladelse, Lise Stadager.
Som ledende medlem i Ærøskøbing-udvalget sidder sømanden Birger Christensen, som driver Byhistorisk Forening, men også herfra blev der givet grønt lys.
At der blev givet tilladelse til et skur i den ubrudte linie ned mod havnen har givet anledning til, at andre husejere nu vil søge om tilsvarende eller mindre skure. Nogle som provokation, andre som et reelt ønske.
MEN.
Karin Thumiliare og Birger Christensen vil ikke give tilladelse til de nye ansøgninger og vil endda nedlægge et paragraf 14 forbud mod et skur magen til det som de selv har givet tilladelse til. Eneste forskel er, at det godkendte skur ligger i nr 23, mens det snart forbudte ligger i nr 5.
Et paragraf 14 forbud er et forbud som en kommune kan indføre hvis den påtænker at lave lokalplanen om.
Udvalget har også ført en årelang kamp mod ejeren af Jomfruvejen 2, Lars Lading, som ønskede at isætte originale vinduer, hvilket udvalget ikke ville acceptere af uforståelige årsager. Lading har nu ansøgt om et overdækket halvtag, men den 11. september beslutter udvalget at det "ikke kan anbefale det ansøgte halvtag."
Større magt og gennemsigtighed
Der har generelt ikke været stillet spørgsmålstegn ved Ærøskøbing-udvalgets kompetence, selvom der ikke er arkitekter i udvalget - der bor 10-15 uddannede arkitekter på Ærø.
De mange beslutninger er blevet taget ud fra de personlige skøn. Tilladelser og forbud er givet, selvom det retslige grundlag i lokalplanen for det gamle Ærøskøbing og i Bygningsregistranten for bygningerne i byen ikke er til stede.
Sagen om skuret, og en række andre mindre heldige sager indenfor de sidste par år, har nu fået udvalget til at bede politikerne om at vedtage klare regler helt ned i små detaljer. Udvalget skriver, at de ønsker:
* Materialebeskrivelser: f.eks om tagrender i zink - maskinelt fremstillede er ikke ønskværdige.
* Vinduesspecifikationer i forhold til trækvalitet og ret bundkarm m.v.
* Overfladebehandling plastmaling ikke tilladt, linoliemaling på træværk, kalkmaling, silikatmaling.
* Anbefaling i fht genbrugsmaterialer.
* Udbygning af Bygningsregistranten for det enkelte hus - husene er forskellige, forskellige bevaringsværdier og det vil være rart for ejerne at kunne se præcist hvad der ønskes for det enkelte hus af ændringer m.v. også i forhold til tilbageføringsprincipper. Dette også i fhtmuligheder/begrænsninger for tilbygninger, skure m.v.
* Bygningsregistranten er statisk - kan den reguleres efterhånden som der foretages ændringer? Digitaliseres og blive dynamisk f.eks.
Revision af bystandard for Ærøskøbing.
* Redegørelsen er meget fyldestgørende - den er et godt grundlag men udmøntes ikke i paragraffer så det er muligt at håndhæve i forhold til et ellers fint bevaringsprincipielt grundlag.
* Dilemmaer i forhold til hvor meget og hvordan vi skal regulere i fht. lokalplanen f.eks. bebyggelsesprocent, tidsramme i fht brandtomt og hvornår de skal være bebygget igen.
* Tilbageføringsprincipper skal være mere præcise i fht hvornår og hvorfor man tilbagefører.
* Skitning og reklamering.
* Overblik over og registrering af tekniske anlæg opsat i byen - herunder opladning af elbiler
* Hånd- og trappegelændere.
* Bygningskrav til sekundære bygninger: skure - max kvm - specifikationer og materiale/farvebeskrivelse - delområder højdebegrænsninger
* Haverum/byrum - bevaringsværdige træer.
* Lokalplanskort er fejlbehæftede - skal revideres.
* SAVE-registrering/udpegning af særlige kulturområder indenfor lokalplansområdet.
* Tagterrasser, franske altaner, overdækkede terrasser, pergolas, shelters.
* Nybyggeri/tilbygninger
* Parkeringsforhold
* Belysning mod gaden og i private haver
* Brandtrapper.