Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Planklagenævnet: Huse i det gamle Ærøskøbing må ikke bruges til bolig

22. november 2022

Send til en ven

Da de centrale dele af det gamle Ærøskøbing er udlagt til butikker, restauranter og hotel, så betyder det, at husene ikke må bruges hverken til helårsbrug eller feriebrug. Det fremgår af en afgørelse fra Planklagenævnet den 23. november.

Kommunen arbejder for øjeblikket på en revison af lokalplanen, så den passer til virkeligheden: At man gerne må bo i det gamle Ærøskøbing - det var simpelthen en skrivefejl i lokalplanen fra 2016, at boliger ikke var en mulighed i de centrale dele af byen.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet har den 23. november afgjort en klage fra ejeren af Søndergade 33, der var utilfreds med, at kommunen ville nedlægge forbud mod fritidsbrug.

Nævnet har set på:

* Om forholdet er tilladt efter lokalplanen.

* Eller kræver dispensation fra lokalplanen.

* Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip (Læs: Lighed for loven, alle skal behandles på samme måde).

Overblik

Huse er omfattet af lokalplan nr. 9-9B for den gamle del af Ærøskøbing.

Problemet er, at der i lokalplanen står om de centrale dele af byen:

Området må kun anvendes til centerformål i form af butikker, restauranter, mindre ikke-generende fremstillingsvirksomhed.

Der står altså ikke nogen om, at det gamle Ærøskøbing må bruges til boliger, hvad enten det er helårsboliger eller fritidsboliger.

Boligejeren havde klaget over at:

"Kommunen traf den 26. september 2022 afgørelse om, at anvendelsen af ejendommen til bolig, herunder både helårsbeboelse og fritidsbolig, er i strid med lokalplan nr. 9-9B."

MEN.

Planklagenævnet skriver:

"Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne."

Så når kommunen pålægger husejere i Ærøskøbing om ikke at bruge deres bolig, så har kommunen ret til det. For som Planklagenævnet skriver:

"Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne" og  "dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne."

OG DERFOR:

"Det er således i strid med lokalplanen at anvende ejendommen til boligformål, herunder ferie- og fritidsformål."

OG

"Planklagenævnet finder, at en anvendelse til fritidsbolig ikke ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse til centerformål (Læs: Butikker, restauranter og hotel). En dispensation fra bestemmelsen vil således være i strid med planens principper."

Lighed for loven

Planklagenævnet skriver om lighed for loven:

"Kommunen må ikke udøve usaglig forskelsbehandling, dvs. at der skal være en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at nå til forskellige resultater i sådanne sager.

MEN.

"Kommunen har ikke hjemmel til at give dispensation, idet dette er i strid med lokalplanens principper. Selv hvis kommunen tidligere har givet dispensation til en anvendelse til fritidsbolig, kan dette ikke føre til, at klageren ud fra lighedsgrundsætningen har krav på dispensation.

Afgørelse

Klagen fra husejeren i Søndergade 33 afvises derfor af Planklagenævnet, for man må ikke bruge huset (Læs: Huse) i det gamle Ærøskøbing til bolig, da det strider mod den nuværende lokalplan.

Alle holder vejret

Da formålet med lokalplanen var at bevare det gamle Ærøskøbing, men ikke forhindre folk i at bo i byen, så er kommunen i gang med at revidere lokalplanen, så den bliver korrekt.

Indtil da må ingen bo i det gamle Ærøskøbing - hvis de skal følge loven - for det er grundlæggende set et erhvervsområde. Det er dog sædvanligvis således, at eksisterende brug normalt er lovligt - men så er man tilbage ved selvsamme problematik om boligernes brug.

Afgørelsen vil blive offentliggjort i løbet af et par dage på https://pkn.naevneneshus.dk/


Previous Next
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ejendomsmæglere kæmper om Marstal og Ærøskøbing - Ø-bolig sidder på 70 %

Ærøs største ejendomsmægler er Ø-Bolig i Marstal som sidder tungt på markedet i Ærøs hovedby. I Ærøskøbing har det væ…

463 boliger på Ærø bliver en del af sydfynsk boligselskab

Det Ærøske Boligselskab, som ejer 10 % af alle boliger på Ærø, fusioneres ind i et nyt boligselskab på Sydfyn, der består af Svendborg…

Hasse Larsen fortsætter opkøb i Marstal - 40 ejendomme

Hasse Larsen er nu oppe på 40 ejendomme i Marstal og øen Birkholm, efter købet af Havnegade 2 i Marstal for 650.000 kroner. 

Stop for fritidsboliger i Ærøskøbing - i høring frem til november

Det endelige stop for fritidsboliger i Ærøskøbing kommer nu i høring frem til slutningen af november. Det sker i form af et tillæg til lokalplanen for det gamle …

220.000 kvm ved Søby bliver udviklingsområde til 88.000 kvm byggeri

Området mellem Søndervejen og Søby Nørremarksvej, som grænser op til den tidligere Søby Skole, skal udvikles med boliger og erhverv. Til januar skal det…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk